Før 1920 Theodor Storm Alleé efter den tyske digter Theodor Storm. Han var født i Husum og glødende slesvig-holstener. Han var fjendtlig over for alt dansk.

Efter 1920 Brorsonvej efter Hans Adolf Brorson

 

 

 

Hans Theodor Woldsen Storm (4. september 1817 – 4. juli 1888) var en tysk forfatter. Han blev født i Husum i Nordfrisland, gik i skole i Lübeck og læste jura i Kiel. 1843 vendte Storm tilbage til Husum, hvor han slog sig ned som advokat. 1846 giftede han sig med sin kusine Constanze Louise Esmarch (d. 1864).

Storm afviste at aflægge troskabsed for kongen af Danmark, og efter nederlaget i 1850 frakendte den danske indenrigsminister F. F. Tillisch ham muligheden for at arbejde som advokat i 1852. Fra 1853 arbejdede Storm ved retten i Potsdam. 1856 blev han dommer ved retten i Heiligenstadt. Efter krigen i 1864 vendte han tilbage til Husum som embedsmand.

Storms vel nok mest berømte værk er Skimmelrytteren. Men han skrev også digte og er i dag anerkendt som en af de store, tyske lyrikere i 1800-tallet.

Storms barndomshjem i Husum er i dag et museum. Storm var ivrig fortaler for et tysk Slesvig-Holsten. Han døde i Hademarschen, hvorhen han var flyttet efter sin pensionering i 1880.

Brorson voksede op på Randerup præstegård i Sønderjylland som den yngste af tre brødre. Hans far, Broder Brodersen, var præst i Randerup efter sin far igen, bondesønnen Broder Pedersen. Brorsons mor, Cathrine Margrethe, var datter af forvalteren på Trøjborg, Nicolai Clausen (oldefar til Jørgen Zoegas mor). Navnet Brodersen, som Brorson tog efter sin far, og benyttede i sin ungdom, ændrede han senere til Brorson. Han var kun ti år, da hans far døde. Enken giftede sig senere med sin mands efterfølger i embedet.

Den første undervisning fik han i hjemmet af sin far og senere af sin stedfar, præsten Oluf Holbek. I 1712 blev han student ved Ribe Katedralskole sammen med sin ældre bror Broder. Den ældste bror Niels (Nicolai) var dimitteret et par år forinden. Fra 1712 til 1716 studerede Brorson teologi ved Københavns Universitet. Hans to ældre brødre fuldførte uddannelsen på almindelig tid, mens Brorson fordybede sig i naturvidenskab, historie og sprog, og han var optaget af samtidens verdenslitteratur. I foråret 1715 blev han tildelt den ene af de to pladser, der var forbeholdt studenter fra Ribe ved Borchs Kollegium, og blev alumne; men senere fremkom det, at han havde betalt sin fætter Christoffer Pedersen fra Ballum 23 rigsdaler for pladsen. Den mistede han i øvrigt, da han ikke overholdt forpligtelsen til at disputere. [2] I foråret 1717 forlod han København uden nogen eksamen. Studierne fejlede efter hans selvbiografiske værk Vita pga. overanstrengelse og sygdom.

Efter et kortere ophold hos sin ældste bror Niels, der var blevet sognepræst i Bedsted, og i Randerup hos sin stedfar, blev han huslærer hos sin morbror Nicolai Clausen, der var amtsforvalter ved Løgumkloster ved siden af stillingen som godsforvalter på Trøjborg. De fredelige omgivelser i den lille by og livet i en engere familiekreds så ud til at give Brorson ro i sindet og tryghed i kirkens lære.