Gågade og Gågadeforening

 I slutningen af 1950'erne og gennem 1960'erne blev den stærkt voksende bililsme et problem for butikslivet i næsten alle danske købsteder. Gaderne var som oftes for snævre til, at kunderne kunne parkere foran forretningerne, og den tætte kørsel skræmte ofte de gående fra at gå på indkøb i byernes midte. Vorsøgsvise restriktioner med ensretning affærdselen og med parkeringsautomater blev mere og mere almindelige, men reslutaterne var ikke fuldt tilfredsstillende. Adskillige steder fandt man derfor på helt at afpærre visse butiksgader for kørende trafik og derved skabe gågader.

I 1966 indbød Handelstandsforeningen og Grundejerforeningen i Sønderborg i fællesskab til en drøftelse af mulighederne for at skabe en gågade i Sønderborg. De forretningsdrivende var enige om, at en forudsætning var, at der fremskaffedes parkeringsarealer i umiddelbar nærhed af en gågade, og at byen nok ville etablere disse, men forlangte, at ejerne selv skulle skaffe arealerne hertil, faldt forslaget. 

 Tre år senere holdtes påny et møde med deltagelse også fra byens teknikere, og nu var stemningen ændret. En række forretningsejere gik med til at stille bagarealer til rådighed, og den nødvendig udhulning bag den øvre del af Perlegade kunne begynde. I 1970 realiserede den første del, parkeringsarealetmellem Jernbanegades huse og Jernbanestien, og siden er arbejdet fortsat nordpå.

 Perlegade fra Jernbanegade til Rønhaveplads kunne så blive gågade, foreløbig byens eneste. I 1972 skabtes en særlig gågadeforening, Perlen, der varetog områdets særlige interesser. 

Perlegade ved Jernbanegade før gennembrudet