I 1864 oplevede man at mægtige stimer af store dejlige torsk styrede ind i de hjemlige farvande og med særlig forkærlighed boltrede sig i de blå bølger ude  på Bredgrunden.

Årsagen til denne pludselige torskerigdom var fuldstændig ukendt, og vise hoveder, der lagdes i blød, formåede ikke at løse dette interressante problem.

Imidlertid var dette vel ikke det vigtigste, i hvert fald ikke for fiskerne, som her fik en sjælden lejlighed til bogstavelig taltat føre guldet med sig hjem fra deres dræt. Der var så rigeligt af torsk, at de ligefrem kunne stå og pilke dem, og når de vendte hjem i deres små både ved aftenstide, var lasten så tung som den lige netop tålte at være.

Nu kunne man måske spørge, hvad sønderborgerne dog skulle gøre med alle disse fisk, thi det var naturligvis helt umuligt at afsætte dem til befolkningen alene. Imidlertid blev dette spørgsmål hurtigt løst, idet købmand Andreas Karberg fik den gode idé at påbegynde en veritabel klipfiskeindustri. Han aftalte med fiskerne, at de kunne aflevere alle de torsk, de fangede, hos ham; de skulle få en bankdaler pr. 100 pund. "Klipfisk"-fabrikken blev  indrettet i en ejendom på Nørrebro. 

Hver aften bragte Sønderborg-fiskerne det ene store læs torsk efter det andet til Andreas Karberg. Om vinteren blev torskene først og fremmest gjort rene - indvoldene taget ud - hvorefter de blev nedsaltede, og når foråret kom, blev de lagt ud i solen til tørring. Takket være de fredelige forhold, der dengang kendetegnede Sønderborg by og dens befolkning, kunne Karberg tillade sig at opfylde pladsen foran sin ejendom og helt ned til vandkanten med brædder og kasser, hvorpå torskene blev udbredt. Når ret skulle være; måtte man således have kaldt de tørrede fisk for "Bræddefisk"; men det er jo imidlertid noget, som har mindre at sige.

"Klipfiskene" blev eksporteret i store mængder og fandt rivende afsætning til gavn og glæde, såvel for Karberg som for fiskerne, der gennem godt en halv snes år aldrig var i bekneb m.h.t. det daglige brød; thi de behøvede jo blot at tage en lille tur ud på Bredgrunden, hvis vejret da ikke var alt for forrygende.

Men efter en halv snes års forløb forsvandt de store torskestimer, og med dem Sønderborgs klipfiskeindustri, som imidlertid forinden havde oplevet en rig og frodig blomstringstid.