Det her gengivne Oculair-Croquis over Sønderborg og Omegn, tegnet 1809 af J. P. Petersen, Fourer ved 2. Kompagni af Hertugindens Livjægerkorps, som dengang laa paa Sønderborg Slot, er ikke uden Interesse. Det er tegnet i Kystmelitsens Tid, under Napoleon-Krigenes urolige Aar.
Selve Sønderborg By viser ikke noget af særlig Interesse. Omkring Slottet ses den endnu bevarede Voldgrav. I den øvre Bydel knejser de seks Vejrmøller, af hvilke den til venstre er Kaufmanns Stubmølle, som blev solgt til Saxborg, hvor den endnu staar.
Det interessanteste ved Tegningen er de forskellige Strandbatterier og Signalstationer. Batterierne har sikkert kun været lette Jordvolde foran Kanonpladserne. Der nævnes Slotsbatteriet, Borgerbatteriet, Svenskensdamsbatteriet og Skansen for Ladegaard. »Svenskedammen« mellem Kongevej og Batterivej,hvor nu Strandvejens Villaer og Haver ligger, havde faaet sit Navn i Svenskekrigen. De svenske Tropper, som 1657-58 havde besat Byen og Slottet, vandede deres Heste i denne Dam, og Hestene græssede paa Engen omkring den. Der var oprettet tre Signalstationer, den ene ved Baadsager Have, en paa Bakken ved Slotsmøllen og den tredje ved »Grotten«, mellem Militær-Skydebanen og Lille Skratmos.

En fjerde. Signalstation, den ses ikke paa Byplanen, stod paa Sundevedsiden, hvor nu den prøjsiske Skanse VI ligger. Her laa endnu Resterne af den gamle Skanse, som Kurfyrsten af Brandenborg lod bygge under Belejringen af Sønderborg 1658. I denne Skanse byggede Kystmelitsen 1807 et Vagthus ved Siden af Signalmasten, Signalstationerne havde den Opgave, at holde Udkig efter engelske Skibe, som krydsede i Østersøen og at melde deres Ankomst, om Dagen ved Flagsignal, om Natten ved Afbrænding af Begkurve. Danmark var indgaaet i Forbund med Napoleon, de, som kæmpede mod ham, var altsaa ogsaa Danmarks Fjender. 1808 kom Franskmændene i Landet, men Als og Sundeved blev forskaanet for Indkvartering. »Grotten« var en ret stor Gravhøj med et aabent Dyssekammer. Højtomten er endnu godt kendelig.

»Grotten« var en ret stor gravhøj med et åbent dyssekammer. Højtomten er endnu godt kendelig.
Den gamle, kendte Sønderborg-Guldsmedemester, Ulrich Johannsen (f 1912) kunne huske Grotten og berette følgende om den:
Dyssekamret lå endnu omkring 1840 i højens sydøstside, med indgangen mod sydøst, i en udgravning, så højens væg har raget ca. 3 alen over kamret. Det rektangulære kammer var ca. 3 meter langt og 1,8—2 meter bredt (Stenenes Mål). Dækstenen må være blevet fjernet omkring 1820. Den blev brugt til grundsten ved ombygningen af en lade på Ladegården. Kort efter 1840 blev en del af højen afgravet og dyssekamret lå frit, indtil det 1840 blev fjernet og højen udjævnet. Om højens fod lå der flere større randsten.
»Grotten« var et meget søgt udflugtssted for Sønderborg borgere. gravrummet mellem stenene blev benyttet som ildsted, og det var en yndet sport at koge søndag eftermiddagskaffen på stedet.
På den gamle Tegning fra omkr. 1846 ser man vandgryden på en stang over det. forhistoriske komfur.
Kilde: Fra Als og Sundeved, X. hefte, 1935.