Den første gang, Sønderborg overhovdet nævnes, er i et brev fra 1256. Brevet var dateret 15. juli 1256, det var udstedt af hertug Valdemar, kong Abels søn, og sendt fra ”Synderburgh, Alsie”. Brevet handlede i øvrigt slet ikke om Sønderborg, det var et såkaldt ”værnebrev”, hvor hertugen tog Løgumkloster under sin beskyttelse, fritog det for afgifter tilhertugen og godkendte nogle gaver fra faderen til klosteret. I de følgende år nævnes Sønderborg adskillige gange, både i kongelige og hertugelige skrivelser.

Skal man gå alene efter de bevarede skriftlige dokumenter, kan Sønderborg altså ikke føres længere tilbage end 1256. Der kan dog ikke være tvivl om, at borgen og byen begge er ældre, selvom der ikke kan sættes et bestemt årstal på. Både de ældste bygningsrester – fundamenterne af et ca. 8x8 m stort teglstenstårn – og den politiske situation under venderkrigene gør det rimeligt at sætte den første begyndelse til Sønderborg før 1200, men nok efter 1150 og meste sandsynligt inden Valdemar den stores regeringstid 1157-1182.

 

Når navnet på borgen – og dermed på byen – blev Sønderborg, må det formodentlig hænge sammen med, at der også eksisterede et Nordborg på Als. Heller ikke Nordborgs grundlæggelse kendes med sikkerhed, men byen nævnes først i 1313, men mest sandsynligt er nok også her en datering til senest begyndelsen af af 1200-tallet og snarest til 1100-tallets midte eller sidste del. Sagnet siger da også, at borgen skal være opført af Svend Grathe, der døde 1157. Er dette rigtigt – og usandsynlig er det i alt fald ikke, - er Nordborg nok grundlagt en snes år før Sønderborg. Det er vel da ikke urimeligt, at anlægget af den sydligste af de to borge har givet anledning til de to navne, der angav hvor på Als de lå.

 

Kilde: Sønderborg i 100 år