Fra "E Havbogasse", 1964

På grund af indtrufne omstændigheder er der lukket indtil videre, udtalte turistchef Per Christensen efter uheldet i går hvor en tung Danfoss-lastbil med godt otte tons last kørte løbsk og havnede i turistbureauets bygning i Jernbanegade, Sønderborg. Ved et rent tilfælde var en af damerne på turistbureauet forsinket, hvilket uden tvivl blev hendes redning. 

Bilen knuste totalt kontoret, hvor hun normalt plejede at opholde sig på det pågældende tidspunkt. At lastbilen kunne køre de 100 meter uden at rive andet end rækværke med sig, er ligeledes et under. Det pågældende sted er der normalt en meget liflig trafik, og blandt andet har der, kort tid før uheldet skete, været mange mindre skolebøren på vej til skole i krydset.

I samråd med stadsarkitekt J. Juhler, er det lykkedes turistchef Per Christensen at få lokale  til turistbureauet i den tidligere lægebolig ved Sct. Jørgens Skole. Bureauet åbner således snart igen.

Dybbøl posten 18.11.1964