I 1941 kunne man læse følgende i dagspressen:
Kaffen slipper op til efteråret.
Med de nuværende beholdninger af kaffe og den nuværende rationering, der kun lyder på 125 gram om måneden pro persona, vil det - meddeler pressesesetariatet - til efteråret være slut med kaffen. Efter en række forhandlinger søger Handelsministeriet at nå til en sådan fordeling af de lagre, der er tilbage, at alle importører, grossister og handlende så vidt muligt udgår for kaffe på nogenlunde samme tidspunkt.
Samtidig har priskontrolrådet bestemt, at det ved salg af kaffeerstating og kaffetilsætning indtil videre er forbudt at beregne højere priser end de, som var gældende den 26. april. Prisen til detailhandler må ikke overstige 2,75 kr. pr. kg og prisen tilforbruger ikke 3 kr. pr.kg. (Bemærk købmandens beskedne avance på kun 9%!!)
1 1945 var der gået fire kaffearme år, alle havde nødtvunget måtte tage til takke med kaffeerstatningen (byg og cikorie) og kaffetilsætningen (RICHs og DANMARKs). Men så en dag var den fremme igen, den ægte vare, noget af det, de kaffetørstige efter de mange år nok havde længtes mest efter.
Direktoratet for Vareforsyning, der i alle krigsårene havde styret varestrømmen - og i øvrigt gjorde det helt frem til 1952 - havde for at undgå forskelsbehandling bestemt, at kaffen til forbrugerne først måtte sælges fra en bestemt dag, og denne dag var den 17. december 1945 - mente dagspressen
Jeg stod, 18 år gammel, i mit tredie læreår i købmand Friedrich Tingleffs købmandsforretning og kaffehandel i Brogade 5 i Sønderborg, da kaffen var klar til udlevering. Råkaffen var ankommet nogle dage før denne 17. december, idet den jo skulle passere de forskellige handels-, transport- og bearbejdningsled før den kunne ligge ude i butikkerne. Og da købmand Tingleff med sit engros-handels kafferristeri var et af disse forsyningsled, var de første 75 sække brasiliansk Santos råkaffe allerede ankommet den 12. december, dengang med en af DFDS rutebåde fra frihavnen i København. En uge senere ankom yderligere 75 sække - hver med 60 kg.
Det er nok ikke helt forkert gætværk at formode, at min chef med den største forventning har imødeset det øjeblik, da han kunne igangsætte ristemaskineriet, der havde hvilet i fem lange år, var blevet efterset og justeret og nu skulle igangsættes igen. Det gik da også således, at næppe var de første sække hejst på kaffeloftet, da den første råkaffe blev hældt ned i tragten, der førte den ned i ristetromlen og den elektriske tænding koblet på. Og så fulgte ellers den ene tromle nybrændt kaffe efter den anden indtil hovedparten af den første levering var brændt i tiden fra kl. 3 eftermiddag til kl. 0.45 næste dag.
Vi fyldte den i pergamentforede brune kaffeposer, vejede på livet løs i 5 kg portioner, der straks blev gjort klar til forsendelse pr. bane og bil fra godsekspeditionen og rutebilstationen næste morgen. Endnu samme aften blev firmaets egen lille varebil sendt til kunderne på Nordals med de første 400 kg kaffe.
Men - så viste det sig, at aviserne Jyske Tidende og Sønderjyden havde været fejlinformeret ved ugen før at bebude kaffens frigivelse mandag den 17.12. Fra anden side forlød det. at dette ikke var rigtigt og ved en efterfølgende forespørgsel i Handelsministeriet bekræftedes det, at salget til forbrugerne først måtte finde sted fra tirsdag den 18.december - sikkert til fortrydelse for mange forventningsfuldt arrangerede ægte kaffesammenkomster. Det var forøvrigt dengang, den historiske MADAM BLÅ med sin genanvendelige bomuldskaffepose var redskabet Og så bestod den første tildeling såmænd i ikke mere end 2 x 125 gram pr. voksen, som så skulle række i to måneder. Sammen med kaffens frigivelse fulgte cacaoens og teens, selvsagt også på mærker: 2x250 gram kakao og 2x100 gram te.
Og så var der jo en hel del friske varer, der var nået frem til julehandelen, ting som vi havde måttet undvære i de mange år: citroner, appelsiner, vindruer, udenlandske æbler - men alt i meget begænset omfang. Det er derfor sikkert ikke ubegrundet, at mine notater om disse herlige nye tider slutter med: "Det er svært at nå rundt til alle kunder, hvorfor vi må være forberedt på at støde på utilfredshed hvor godt vi end prøver at fordele retfærdigt".
Nutidige kaffebrugere vil sikkert lægge mærke til at TINGLEFF's kaffe fortsat ligger fremme i et antal forretninger. Jo, Tingleffs kaffe var et begreb dengang og er det stadigvæk, selv om kaffen ikke mere ristes i Sønderborg. Derfor kunne det dengang brugte slogan "Nu som før - TINGLEFFs KAFFE" rettelig fortsat bruges. Men kafferistningen i Sønderborg sluttede med den enorme koncentration af landsdækkende kaffevirksomheder og disses ekspansion (og måske tilligemed et vanskeligt generationsskifte), i hvis kølvand også Tingleff måtte bukke under. Kaffekunderne og navnet blev solgt til et kafferisteri i Esbjerg, som senere blev overtaget af Peter Larsens kaffefirma i Viborg - i dag et af de største i landet. - Butikslokalet i Brogade 5 er forlængst blevet omdannet til lejlighed.
Som et PS kunne jeg tilføje, at kendetegnet for Tingleffs kaffe dengang var den forholdsvis lysbrændte vare, der gav en mildere smag. Dette opnåede brænderen ved at riste i en lidt kortere tid end hvad der var nødvendig for at en mørkere og mere kraftig kaffe. Det havde i denne rationeringstid sin fordel derved, at der ved hver brænding blev et "overskud" af kaffe på 1-2% forstået på den måde, at medens det af Varedtrektoratet beregnede svind ved kaffebrænding lå på 19-20%, hos Tingleff på grund af den kortere ristningstid kun androg 18%. Det huskes dog ikke, hvem der nød fordel af denne situation - bortset fra dengang, jeg af chefen i sin privatbil (Opel Super six, der havde stået opklodset i hele krigens tid og nu havde fået sin første sparsomme benzintildeling) blev sendt til Shell tanken for at fylde benzin på og for at betale med -KAFFE-mærker!!!
Siegfried Lorenzen