Den sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede var for Sønderborgs Vedkommende en daarlig Tid. Svenskekrigen var et haardt Tryk for Byen, de store Indkvarteringer, særlig i Aarene 1661 og 1679 hemmede al Handel og Vandel. Før havde Byen betalt Skat af 100 Plove, under 24. Marts 1688 satte Regeringen Skatten ned paa 30 Plove for et Tidsrum af 5 Aar. Der siges i Rentekontorets Beretning til Kongen, at Byen af Hertug Hans er bleven berøvet sine Jorder, at Byens Søfart har lidt stor Skade ved Storm og algerisk Sørov. 1672 gik 40 Sønderborg Skibe tabt.
— Den 27. November 1666 hærgedes Sønderborg af en stor Ildebrand, St. Jørgens Gade brændte. Det var en Ulykke, som ramte mange Familier og satte dem i Armod. I en lang Aarrække afholdtes en Bededag i St. Mariekirken den 27. November. Dette taler for, at Ulykken har været stor. Mindet om denne Brand lever endnu i Byens Befolkning, gamle Sønderborgere kalder St. Jørgens Gaden »e bræ'nd Ga'«. — Mange af de brandlidte blev fri for Skatteafgifter i en Aarrække.
1698 var der 36 tomme Lejligheder i Sønderborg og 12 Huse laa som »wüste Wohnstätten«. Enhver Tilflytning udefra var hørt op. »Von undenklichen Jahren ist kein Frembder alhier in der Kirchen von der Kanzel abgekündigt noch kopoliert worden« siges der i en Beretning. Byens Gæld var dengang oppe paa 30000 Mk. lübsk.
Fra: Minder fra det gamle Sønderborg, 1947