I slutningen af 60'erne blev Sonderburg-Düppel udbygget som en fæstning af anden rang som led i de kystbefæstninger, der skulle sikre Østersø-kysterne, indtil den tyske flåde var stærk nok til selvstændig at løse denne opgave. Allerede i efteråret 1865 gik det preussiske militær i gang med – som det hed – at sikre Als' forbindelse med fastlandet fortifikatorisk. 

Der anlagdes skanser både på Dybbøl-siden og i en ring umiddelbart omkring byen. Adskillige af byens borgere måtte afgive jord til de 5 skanser og de krudtmagasiner, der blev anlagt her under ledelse af oberst i ingeniørkorpset von Martens.

Da fæstningsbyggeriet var færdigt 1869, udnævntes en fæstningskommandant, og et fæstningsartilleriregiment stationeredes i byen. I forvejen var der en bedydelig garnison af infanteri, og da kun en beskeden del af de mange soldater kunne huses på slottet, der anvendtes                                      som kaserne lige til genforeningen, blev borgerne bebyrdet med indkvartering, og de skulle tilmed forsyne soldaterne med naturalier.

Under den fransk-tyske krig 1870-71 sattes fæstningen yderligere i beredskab, idet samtlige træer og buske inden for fæstningesrayon'en blev fældet, ligesom der udførtes forskellige vejanlæg.

Efter den fransk-tyske krigs afslutning mistede fæstningen snart sin militære værdi, og den nedlagdes da ved kabinestordre af 3. marts 1881. 

De sidste fæstningsartillerister forlod dog først byen 1884, og dens garnison bestod herefter af 3. bataillon af infanteriregimentet Köningin.

Kilde: Sønderborg bys historie II