Atlanterhavsflyverne i Sønderborg

Torsdag den 2. juli var der feststemning i Sønderborg. Anledning var, at Atlanterhavsflyverne Højriis og Hillig skulle ankomme til Sønderborg i deres fly ”Liberty”.

Sønderborg var i festdragt i anledning af dagen.

En halv time før flyvernes ankomst, der var berammet til kl. 4, var der øde og tomt på marken, der var udset til landingsplads. Politi og militær var mobiliseret for at tage vare på menneskemylderet.

Hen mod kl. 4, hvor flyet forventes at ankomme, begynder publikum at strømme til. Til fods, på cykle og i bil kommer de fra alle verdenshjørner. Umærkeligt skyder de op af jorden og tager roligt plads bag afspærringens snore. En iskagemand gør god forretning, og betjente og soldater, der har indtaget deres poster langs markens ydergrænser, har det let. 

Indenfor afspærringen har samlet sig en lille gruppe. Det er modtagelses-komiteen med redaktør Kaj Larsen og borgmester Jacobsen i spidsen.

Publikum, der vel nu tæller op mod et par tusinde, er mest yngre, sportsbegejstrede sjæle, og kvinderne er i overtal.

Højriis bydes velkommen af borgmester Jacobsen
Triumftog gennem Sønderborg
"Liberty" studeres grundigt af publikum
I Løbet af Lørdag Formiddag aflagde de to Atlanterhavsflyvere Høiriis og Hillig Besøg paa Sønderborg Slot og paa Dybbøl, hvor de fik overrakt Flag til minde om Besøget. Det havde egentig været Meningen, at Starten skulde havde fundet sted ved 1-Tiden, men i Sidste Øjeblik blev den udsat og først ved 3½-Tiden ankom Flyverne til Ladegaardsmarken, hvor Maskinen stod under Bevogtning. Der hengik en god halv Timestid med Foreberdelser. Man maatte saaledes have fyldt 160 Liter Benzin på Motoren. Den rekvireredes fra det danske Petroleumsselskab ved Aage M. Christensen, og det varede kun få Minutter inden Selskabets Tankvogn indfandt sig.
Lidt før 4 gik Flyverne op i Maskinen. De trykkede de nærmst staaende i Haanden og vinkede til de 150-200 Tilskuere, som havde samlet sig om Maskinen. Saa bragte Redaktør Lars paa Dybbøl-Posten og Sønderborg Journalistforenings Vegne en Tak for Besøget med Ønsket om fortsat god Rejse og udbragte et sidste, kraftigt besvaret Leve for Atlanterhavsheltene. Liberty satte sig i Bevægelse hen over Grønsværet og et Øjeblik efter svævede den op i den soldisede Luft. Endnu en sidste Hilsen og Flyverne tog en Runde ind over Byen til Afsked, for saa hastigt at forsvinde i det fjerne.
Det interessante og bevægede Besøg var forbi, men der er stor Sandsynlighed for, at Liberty i Eftermiddag ved 3-4-Tiden paa Hjemvejen fra Horsens til Odense vil tage et lille Sving ned over Sønderborg for at hilse paa Byens Borgere, thi "de har alle været mageløse imod mig", erklærede Høiriis, mens Hillig nikkede bifaldende.

Klokken nøjagtig 14 minutter over 4 sker det. Det lille fly kommer ind over Sønderborg, kredser et par gange over byen og lægger så an til landing.

På markerne rundt om selv landingspladsen har lejret sig flere tusinde ikke-betalere. Også de nyder godt af rundflyvningen.

Så komme han ned over, landingen foregår glat. Et enkelt langt hop, og blødt glider "Liberty" hen over kløveren.

Højriis og Hillig er scenevante, kan man se. Smilende og vinkende sidder de side om side i den lille maskine.

Modtagelseskomiteen samler sig, og motoren standses. Og så sker kalamiteten, der et øjeblik truede med at ødelægge modtagelsesarrangementet. Folkemasserne brød militærets afspærring. Der var ikke mandskab nok. Rækkende efter hinandens hænder stod de grå jenser og asede for at holde folk tilbage, mens man nok så snildt og gelinde dukkede ned mellem soldaterne. Som et hav slog bølgerne sammen om maskinen og flyverne, der hilstes med håndklap og spredte hurraråb.

Redaktør Kaj Larsen var første mand fremme ved cabinedøren.

Borgmester Jacobsen byder flyverne velkommen til Sønderborg med  disse ord:

- På Sønderborg bys vegne byder jeg Dem hjertelig velkommen. Det er kun en lille provinsby, men vort velkommen er derfor ikke mindre hjerteligt og velment. Vi beundrer Dem for den energi og vilje, De har udvist. Fra de første timer, da vi hørte, De svævede derude over havet og havde mistet forbindelsen med jorden, fulgte vi dem med vore bedste ønsker og tanker. Og i de lange timer, som gik, inden vi hørte om Deres lykkelige landing i Krefeld, håbede og ønskede vi et lykkeligt udfald af rejsen.

 I en emigrantsang lyder det: Jeg sender, moder, min hilsen frem, den gælder dig og det gamle hjem.

 De har bragt denne hilsen over Atlanterhavet og vi opfattede det også som en hilsen fra de mange tusinde emigranter derovre. Vi takker Dem for denne hilsen, og byder Dem hjertelig velkommen 

Også Hillig får en velkomsttale på tysk af borgmester Jacobsen:

Vi hilser Dem som Højriis' trofaste ven og kammerat. Ligesom De og han sad side ved side under farten fra Liberty til København, således er vi tyske og danske her i den lille grænseby sammen i båden, og har det fælles mål at arbejde for vor kære Sønderborg By. Hjertelig velkommen!

Der blev udbragt et rungende hurraråb for de kække flyvere, og i triumftog førtes gæsterne til bilerne, der skulle køre dem på ærestur rundt i de flagsmykkede gader, hvor en mængde mennesker havde taget opstilling.

Festen for de to flyvere.

Ved 7-tiden samledes et fåtalligt, men yderst distingveret publikum på Park Hotellet for ved en festmiddag at fejre flyverne. Klokken blev lidt over den fastsatte tid for Højriis og Hillig ankom. De to Atlanterhavsflyvere hilste på de tilstedværende, hvoraf vi nævner borgmester Jacobsen og den samlede magistrat, politimester Cortsen, oberstløjtnant Waagepetersen, formanden for Sønderborg roklub, bankprokurist Müller-Kristensen, inspektør Holm, Sønderborg ladegård, dir. Hansen, Sønderborg og Aabenraa amts elektricitetsforsyning, tobakshandler Jørgensen, amtsvejinspektør Dahlsgaard o.m.fl.

Middagen forløb under den bedste og hyggeligste stemning. Talernes række var lang, men alle forstod at fatte sig i korthed. Redaktør Larsen bød velkommen, og man gik i gang med festmiddagen. 

Talerne fulgte nu slag i slag. Borgmester Jacobsen talte kort på tysk for Hillig. Red. Grau takkede derefter flyverne for det, de havde medvirket til at føre dansk og tysk sammen. Red. Refslund takkede arrangørerne, journalist Christensen talte på "De misundeliges vegne", og slutteligt havde Højriis og Hillig ordet for at takke for modtagelsen.

Klokken var nu blevet halv ti, og man gik ud på terrassen, hvorfra man havde udsigt over det skønne Alssund med Dybbøl og Angel i baggrunden.

Nedenfor og langs Strandpromenaden, hvor der i det hele taget var plads, havde en tusindtallig menneskemængde taget opstilling. Måske var der 5000, måske 8000, det bliver aldrig opklaret. 

Udenfor i sundet lå seksten danske og tyske robåde, der også var mødt op for at hilse på flyverne. 

Højriis tog nu ordet, synligt bevæget over hyldesten. Han sagde tak for det alt sammen. Hillig måtte også frem. Han begyndte med at sige, at han aldrig havde troet, at der var så mange mennesker i Danmark (!!) og som den gamle sportskammerat, han er, udbragte han et leve for Europas og Amerikas bedste flyver - det var naturligvis Højriis.

Ungdommen råbte nu taktfast: "Højriis - Højriis, kom herned!" De ville se ham, og så blev Højriis og Hillig båret i guldstol gennem menneskemængden hen til fakkelbålet. 

Festen var nu afsluttet, men mange blev stående for at få endnu et glimt af de to helte.

Om flyvningen over Atlanterhavet

Transatlantisk flyvning

Igennem sit arbejde med flyveopvisning, mødte han Otto Hillig, der var en kendt fotograf og pioner indenfor luftfotografering. De fik den idé, at flyve over Atlanterhavet, fra USA til Danmark. Den første transalantiske flyvning, var foretaget kun 12 år tidligere. Hillig finansierede størstedelen af projektet. Højriis skulle være pilot på hele turen, da Hillig ikke var særlig erfaren, men han kunne dog afløse Højriis i korte perioder. 

Den 24. juni,1931, tog parret ud fra Newfoundland i deres røde og sølv/hvide Bellanca Pacemaker, med navnet Liberty malet på siden af flyet. Navnet Liberty, var også navnet på den by Hillig boede og tjente sine penge i. De medtog 600 gallon benzin til den 3150 miles lange flyvetur. Men vejret var ikke alt for godt. De stødte ind i byger, tåge, kraftig nordlig vind,kuling og is. 

Libertys første destination var København, derfra til Mr. Hilligs fødeby, Steinbrucken i Tyskland. Tågen var så kraftig at de ikke så havet i 17 timer. 

Tidligt om morgenen dykkede Højriis flyet, ned gennem et hul i skyerne og der var jorden. Det måtte da være England, lige på vejen til ??København. De forventede at se den engelske kanal, hvert eneste øjeblik, men det skete ikke. Foran dem strakte der sig kun store landområder og så troede de, at det var Frankrig. Inden længe fandt de ud af at det var Spanien. Tågen havde fået dem ud af kurs og Højriis satte derefter kursen mod nord.

Det var sent på eftermiddagen, da de spottede en lufthavn. Højriis, der havde fløjet i 32 timer, var meget udmattet og de besluttede sig for at lande. Lufthavnen var i Krefeld, Tyskland, nær den Hollandske grænse. Han tumlede ud af flyet og døsede hen under flyets vinge. Hillig fandt en telefon og ringede til København. Her fortalte om de mange tusinde mennesker, der ventede på at hylde dem. Højriis tog sig sammen og forsøgte at flyve resten af vejen, men han nåede kun til Bremen, før han totalt udmattet måtte opgive. Straks efter landingen faldt Højriis i søvn og måtte bæres hen til hangaren.

Næste dag kom deres triumf. Omkring 50.000 personer var i Kastrup Lufthavn, heriblandt Højriis's mor, og to af Hilligs venner fra Liberty. Der var parader, uddeling af medaljer, samt en stor banket på rådhuset. Christian 10. gav Højriis en udmærkelse. Da de vendte tilbage til USA, blev de også hyldet af store menneskerskarer.