En laugskro "Den Glade Skatteborger", udstyret med gamle laugsskilte, mesterbreve og alskens håndværkeremblemer og en hyggelig tjener, blev et helt valfartssted, hvor man opfriskede minder fra navertiden, drak "støvle" og glemte dårlige betalere og den sidste licitation.

I erkendelse af at der i en sløj tid skal gøres noget særligt for at fremme omsætningen, blev der i 1933 nedsat et propagandaudvalg, som skulle tilrettelægge og udføre en omfattende propaganda for byens håndværk og industri.

I tilknytning til denne propaganda besluttedes det samme år at afholde en lokal udstillig under en form så ethvet medlem af håndværker- og industriforeningen kunne være med for en rimelig pris.

Ved forhandling med byen lykkedes det at få det gamle rådhus stillet til rådighed i tiden fra det rømning til dets nedbrydning, og denne ramme gav udstillingen sit særlige præg. Vel var rammerne små¨og trange, man man gik til opgaven med et humør og en energi, som smittede i vide kredse. 

For at kunne være udstiller skulle man være foreningsmedlem, de udstillede varer skulle være tilvirket i egen virksomhed eller i væsentlig grad være færdigbehandlet på eget værksted. Dette begrænsede i nogen grad mulighederne, biler var således udelukket, men det gav også udstillingen et mere intimt og lokalt præg. Der var ialt 59 udstillere.

Fra den 5.-13. august varede disse festdage, som havde trukket 8000 gæster til, mere end der faktisk til tider var plads til i de snævre lokaler. 

 

Selv afslutningen formede sig som en borgernes afsked med det gamle rådhus, hvis konturer var trukket op med elektrisk lys. For sidste gang lød de gamle rådhusklokkers klemten over pladsen, 7-8000 mennesker havde den sidste aften taget opstilling for at modtage det store afskedsfakkeltog, Brandværnet gik i spidsen med musik, og da de havde kastet faklerne i bål, trådte den gamle forhenværende borgmester Jacobsen frem på altanen og holdt afskedstalen.