Ringrider-korpsets festtog, 1885

I  1877 oprettedes i Sønderborg et Ringrider-Corps, som bestod indtil 1886.

De første fester blev afholdt på den gamle militær øvelsesplads omtrent der, hvor Nystaden nu er, der hvor Goethesgade og Oehlenschlægersgade ligger.

Senere i 1885 og 1886 ved Kurhuset. 

Der blev ikke holdt fest i 1887.

Kreds-ringridningens første festtog 1888
Festtoget 1891
Rytterne samles på Slotspladsen
Festtoget 1900
Ridebanen på den gamle festplads
Uddeling af grønt til byens udsmykning

I 1888 afholdtes den første Kreds-ringriderfest for Sønderborg Amt. 

Af ridebetingelserne, som endnu har gyldighed (1912), skal her meddeles følgende: Ringen bør tages i rask galop, og hesten må holdes i galop til den hvide pæl, som findes ved enden af ridebanen. Rytterne skal sidde forskriftsmæsig til hest og ikke bøje sig over samme, når der rides efter ringen. Denne skal, hvis den tages på lansen afleveres til den person, som er ansat dertil. Lansen må ubetinget holdes mllem de to streger, der er anbragt på denne. Enhver ridning i pauserne er strengt forbudt.

Sidste års konge kan i de efterfølgende åar ikke deltage i kampen om den første gevinst på søndagen, om de tre første præmier på tirsdagen og om førstepladsen for ældre ryttere på begge dage. 

Pladsen hvor ringridningen blev afholdt fra 1888 til 1908 lå ved byens udkant  i nordvest. Det var en mark, som var blevet stillet til rådighed af bryggeriejer P. Petersen. 

Beliggenheden kunne ikke være bedre, fra den nordlige del kunne man se rytterne og publikum og i baggrunden Dybbøl Banke og det skinnende Alssund.

Den første fest fandt sted den 22. og 24. juli 1888, og man havde held med sig; der meldte sig over hundrede ryttere, og præmiernes antal måtte forøges fra fem til tolv.  Vejret viste sig fra den bedste side, og om søndagen samlede rytterne sig på Nørrebroen til optoget gennem byen. Toget frembød et smukt skue, og rytterne tog sig godt ud i deres klædelige dragt: Mørk trøje, mørk vest, hvide benklæder og hvid ridekasket.

På festpladsen, hvor ringridningen snart tog sin begyndelse var der koncert af Byens musikkorps. En karussel sørgede for videre underholdning, men især samledes dog interessen på den del af pladsen, hvor der var folkeforlystelser, leg for drenge og piger, som æselridning, stangklatren, trillebørvæddeløb og æggeløb. I flere telte kunne man købe frugt, kager og drikkevarer.

Om aftenen var der kommers i Hotel Alssund, hvor deltagerne fik et fornøjeligt samvær.

I den første Kreds-Ringriderfest deltog der i alt 282 ryttere på begge dag. Der var mødt henved 9.000 tilskuere, og der opnåedes en indtægt af 2.500 mark. Adgangstegnene kostede 20 Pfg for voksne og 10 Pfg for børn.

Af overskudet modtog sygehusforeningen 400 mark, medens 173 mark henlagdes til et reservefond.

1892

I året 1892 var baneforbindelsen med Tinglev et stående samtaleemne, og for at tilfredsstille tidens krav havde man på Schmidts Vej (Helgolandsgade) anlagt en bane, der sikkert har budt mange festdeltagere den første kørsel på jernvej. På henvejen løb vognen uden motor, men på tilbagevejemn måtte den udrustes med "hestekraft".

 

1905

Før den attende fest, som fandt sted fra den 9. til den 11. juli 1905, var den gamle festplads undergået en større forandring, dan den nye Adalbertstraße (Helgolandsgade) blev anlagt. Af denne grund måtte et tilgrænsende stykke land tjene til pladsens udvidelse. Der var en mængde telte, boder, seværdigheder, karusseller og lignende ting, og pldsen bød et broget skue, især hen på eftermiddagen, når kampen i ridebanerne var på det højeste. Om søndagen indkom der ikke færre end ti dampere med besøgende til Sønderborg.

 

1906

Til den nittende fest, som afholdtes den 8., 9. og 10. juli1906, var vejret udemærket, og tolv ekstraskibe førte tilskuere til byen, deriblandt 1000 fra Danmark. Talmæssigt så besøget for de enkelte dage således ud: Søndag: 16.000, mandag 6.000 og tirsdag 10.000. Sønderborgs eneste æresborger, generalmajor von der Schulenburg, som var den sidste kommandant i fæstningen Sønderborg-Dybbøl, aflagde et besøg på festpladsen.

 

1908 Dagene fra den 11. til 13. juli 1908 bragte den sidste fest på den gamle plads som på alle sider var tæt indhegnet med telte, skibsgynger, karusseller og seværdigheder; blandt andet vistes forskellige bryde- og boksekampe.

Festtog 1908
1909 - den ny festplads - ridepause
1909 - Den ny festplads

1909 indviedes den nye festplads med den smukke festhal ved Kaiser Wilhelm-Alleé (Kongevej). Pladsen, som byen på imødekommende måde har overladt komiteen til fri afbenyttelse, er omtrent 10 tønder land stor. Festhallen, som byder plads til 660 personer, er forsynet med podium, buffet, åben hal og andre biindretninger og er sat i forbindelse med et tårn, som det frivillige brandværn benyttes til øvelser. Bygningerne har kostet rigelig 35.000 mark.

De nye indretninger vise sig at være tilfredsstillende, og pladsen var i de tre dage målet for en hel folkevandring. Begge

1911

Den 24. fest fandt sted i dagene fra den 9. til den 11. juli 1911 og havde ved gunstigt vejr et besøg af 42.000 personer. På festen hnlededes opmærksomheden ved, at der i forvej benyttedes seglmærker med billedet af en rytter. 

Overingeniør ved marinen Loew, som i lang tid har været indehaver af verdensrekorden for flyvning med med passager over havet (flyvningen fra Sønderborg til Kiel), udførte flere vellykkede flyvninger og bidrog derved meget til festens store fremgang. Søndagen bragte en flyvning, som varede 41 minutter, og tirsdagen efter flere smukke opstigninger, en passagerflyvning fra Sønderborg til Mürwik.

Rigelig en snes ekstraskibe bragte over 3.500 tilskuere til festen. Øbanen (Amtsbanen) befordrede en første dag 3.467, om mandagen 2.116 og om tirsdagen 2.734, i alt altså 8.317 personer til byen, medens statsbanen på søndagen alene førte 9.000 gæster med sig. 

Den første dag solgtes der ikke færre end 24.000 festtegn, og de 109 forretningstelte, som dannede et hegn omkring den smukke festplads har sikkert klaret sig godt. 

En interessant seværdighed var skelettet af hvalen, som fangedes ved Langballigau.

Fra en tidlig ringridning

Se også:

Ringridning 1981 - film:

Optoget

Der rides

Festpladsen og festfyrværkeri

 

Vil du vide mere så besøg Ringridermuseet