 |
Vagabonder og omstrejfende tiggere var tidligere et hyppigt syn på landevejene. De færdedes som regel enkeltvis eller parvis, og den fastboende befolkning var ikke særlig glad ved disse folk, der faldt helt udenfor det normale samfundsmønster, og af hvem man kunne vente det værste. Aviserne indeholdt næsten hver uge små notitser med overskrifter som »En fræk Tigger« eller »En tyvagtig Vagabond«.
Lidt anderledes forholdt det sig med zigeunerne. De færdedes som regel i større flokke, ofte 20, 30 eller flere, og de havde vogne og heste til at transportere deres ejendele. Heller ikke zigeunerne var man helt glade ved. Det var nok især myndighederne, der var ængstelige. I vinteren 1895-96 udvistes en stor flok fra Danmark, hvorpå den slog sig ned foråret over i Angel. En anden gruppe opholdt sig i Sundeved, og da den i januar 1896 drog til Als, nægtede politiet den opholdstilladelse i Sønderborg. Den drog da direkte gennem byen og opholdt sig i længere tid på Als, hvor aviserne nøje fulgte deres færd.
Fra et gilde bemærkedes, at en halv snes zigeunere en aften drak 168 flasker øl; der oplyses, at »kvinderne giver ikke mændene noget efter, hvad angår slagsmål og tobaksrygning«. De levede af tiggeri, kedelflikning, slibning af knive og sakse og især af at spå.
Trods utrygheden og avisernes advarsler var de ofte populære, og på Nordals spillede Nordborg frivillige Brandværns musikkorps ved deres optræden. De gav ofte blandede cirkus- og teaterforestillinger, der bekendtgjordes på plakater i omegnen, og da en trup nægtedes tilladelse til optræden i Egernsund, rykkede den med sin forestilling ind på Skodsbøl kro. Men da den ville videre, måtte den ikke gøre ophold hverken i Sønderborg eller Aabenraa.