Flygtningeskibe i Sønderborg havn
Engelske soldater ankommer til Sønderborg

”Den største stund siden Genforeningen”, således karakteriserede de lokale aviser befrielsesdagen 5. maj. Allerede 4. maj om aftenen var frihedsbevægelsens lokalkomité trådt sammen og havde sammen med borgmester Hans Nielsen lavet en henvendelse til befolkningen om ikke at gribe til selvtægt – hverken overfor mennesker eller ejendom. 

Den 5. maj frygtede lokalkomiteen alvorligt for episoder. I havnen lå et tysk fartøj lastet med svære granater, og det gjaldt om at få skibet ud af havnen uden uheld. Da dette var lykkedes, opstod der problemer med havnens mange andre tyske skibe med flygtninge, sårede og aktive soldater. 

Endnu 5. og 6. maj udsendtes tyske patruljer i byen, og episoder mellem befolkningen og disse var svære at undgå. 

Englændernes ankomst afventedes derfor med særlig utålmodighed. Først den 8. maj indtog englænderne Sønderborg og beordrede straks kasernen rømmet og de tyske soldater udskibet.

Samtidig foregik arrestation af en række kollaboratører, der interneredes på Sønderborg Slot og senere overførtes til Fårhuslejren.

Hjemsendelse af flygtninge var et af de første problemer. Der var 4000 på Sønderborg-egnen fordelt på på 17 lejre. Genopbygningen kunne nu påbegyndes og en form for punktum for besættelsen blev en stor folkefest på Dybbøl 11. juli – i 25 året for det første Dybbølstævne.

Kilde: Sønderborg i 100 år