Englænderne kommer til byen

Borgmester Hans Nielsen beretter:

En dag i ugen efter kapitulationen kom en håndfuld engelske soldater under ledelse af kaptajn Lee og løjtnant Smith. 

De havde til opgave at afvæbne den tyske garnison. Det var en strålende varm forårsdag. Hele Sønderborg og mange fra omegnen var på venene for at hylde de længselsfuldt ventede englændere.

De tre kampvogne, der hurtig blev fyldt med ellevilde børn og unge mennesker, kørte under endeløs jubel en tur gennem byen og standsede foran Rådhuset.

Fra rådhusets balkon blev der budt velkommen af borgmesteren og bylederen, og kaptajn Lee og løjtnant Smith takkede. 

Senere kørte de engelske officerer sammen med bylederen ned til den tyske kommandant, og i løbet af en time var afvæbningsforhandlingerne tilendebragt.

Derefter gav byen en frokost for kaptajn Lee og løjtnant Smith og for medlemmer af den lokale mostandsbevægelse.

De to officerer, der var ganske uberørt af denlige overståede afvææbningsaktion, optrådte i enhver henseende som værdige sønner af det engelse imperium.

Sønderborg var nu definitivt befriet for besættelsens mareridt, og det fredelige genopbygningsarbejde kunne tage sin begyndelse.

Kilde: Als og Sundeved 1940-45