Det første danske forsamlingshus

I kastanjealle indviedes i 1903 byens første forsamlingshus, som i hovedsagen blev rejst af landbefolkningen på Als og Sundeved. Formanden for forsamlingshuset var gårdejer P. Kaad, Vollerup. Her afholdtes dansk-nationale møder, men kun ved de politiske møder formåede huset at samle en fuld sal, ellers var fremmødet meget beskedent, og den store sal til 350 personer måtte derfor på samme tid give plads til danske kulturelle arrangementer og fungere som spisesal for tilrejsende tyske håndværkere. Disse ubekvemme rammer fremmede ikke tilgangen til de danske møder. 

Iøvrigt var forsamlingshuset landboernes initiativ, og de danske sønderborgere kom kun i meget ringe omfang i Kastanjeallé. Dette forhold fandt danskhedens utrættelige mand, redaktør A. Svensson, helt uacceptabelt. I februar 1907 - få måneder efter hans ankomst til Sønderborg - foreslog han i en leder i "Dyggøl-Posten", at forsamlingshuset i Kastanjeallé solgtes, og et nyt og mere funktionsdygtigt, dansk forsamlingshus blev opført. Svenssons initiativ medførte, at forsamlingshuset nogle måneder senere solgtes og omdannedes til restaurant "Kairserkrone". Imidlertid kom det til at vare adskilligt længere med at rejse et nyt forsamlingshus. Først i 1911 kom der gang i sagen, og takket være betydelig offervilje og initiativ - bl.a. fra A. Svensson - kunne der købes  et grundstykke overfor Amtsbanegården, og i 1914 indviedes det nye danske forsamlingshus, Sønderborghus.

Efter genforeningen var der ikke basis for så stort et etablissement og bygningerne omdannedes til Kino-Palæet.

I 1985 indstilledes biografdriften og Kino-Palæet lukkede. I dag er der forretninger i bygningen.

Kilde: Sønderborg i 100 år