En ejendom med omtumlet skøbne er Perlegade 46, pt. tom. Den byggedes i 1879 af handelsforeningens mangeårige formand, købmand H.H. Bladt, en Mommark-dreng, der lig andre på den tid handlede en gros med smør, kolonial, foderstoffer og isenkram. Siden blev der i forhuset indretet gæstgiveri, el-installationsforretning og Ulkebøl Sparekasse fik her sit hjemsted nogle år, mens der i baghuset var hestehandel.
I grosserer Nis Sønnichsens tid var det typiske 4-etagers pakhus koloniallager og 1. sal var i forhuet en herskabelig beboelse med store fløjdøre og højt loft.
I 20'erne begyndte to unge, Hans Køhn og Lembke, en jern- og stålforretning, som siden omdannedes til aktieselskab under navnet "Sønderborg Jenforretning", der på grund af pladsmangel nu er flyttet ud i industrikvarteret.