Port Arthur

Det her er så Port Arthur, i mange år børnehjemmet Lyshøj og senere daginstitution for børn.

Med den omsorg for mandskabets velbefindende og duelighed i krig og fred, som kendetegnede Tysklands hær og marine, indrettedes her i 1900 et mandskabsbordel. 

Etablissementet, som lå i landlig omgivelser udenfor byen, var også tilgængeligt for byens borgere.

Før den tid lå der en destruktionsanstalt på stedet.

Navnet Port Arthur, sandsynligvis givet etablisssementet af marinen, nævnes i et dokument fra 1908, da der blev indlagt elektrisk lys. 

Bordellet indstillede sin virksomhed med revolutionen i 1918.

Efter genforeningen blev det omdannet til børnehjem og fungerede som sådan, indtil det blev nedrevet i 1981. 

I dag er der andelboliger på grunden.

Sidste Foraar begyndte Børnehjemmet "Lyshøj" sin Virksomhed, som naturligt var, under meget beskedne Former. Man begyndte med nogle faa Børn. Nu er manoppe paa et gennemsnitligt Antal, der ligger omkring 20, hvilket vistnok kan betegnes som særdeles tilfredsstillende.

Det er en smuk og god Gerning, "Lyshøj" har at øve, en Gerning, som bør finde den størst mulige Støtte ogsaa fra privat Side. Hjemmet har i den forløbne Tid haft mange Vanskeligheder  at kæmpe med, og af disse Vanskeligheder har de øknomiske vist ikke været de mindste. Der gik for mange Penge I Løbet, og der blev for mange "Huller". Imidlertid har Hjemmet nu faaet 25,000 Kr. bevilget, og med disse Penge vil det nok lykkes at bringe Forholdene fuldstændig i Lave. Hjemmet har ogsaa faaet en ældre, kyndig Forstanderinde, og man haaber snart at kunne faa tildelt Statsstøtte, idet man mener at kunne opfylde de Betingelser, som kræves for at denne kan ydes.

Vi har haft en Samtale med den nye Forstanderinde, der angaaende Hjemmets Arbejde udtaler:

- Af økonomiske grund kan vi ikke optage børn, for hvilke Betalingsvilkaarene ikke er bragt i Orden. Optagelsen koster et halvt hundrede Kroner, og kan Moederen ikke selv skaffé dette Beløb maa Kommunen eller Fattigvæsnet træde til. Der er jo som Regel altid en Udvej. Af Hensyn til de andre Børen, vi har paa Hjemmet kan vi ikke optage rigtig syge Børn. Børn med engelsk Syge eller Børn, som er underernærede, er dog særlig velkomne. Disse sygdomme er nemlig ikke farlige for Omgivelserne og det er jo netop vor Opgave at gøre vort bedste for at give saadanne 'Børn deres Helbred tilbage, saaledes at deres smaa klare Øjne ikke mister Barnet lyse Syn paa Livet.

Vi ser os om i det hyggelig Lokaler, hvor alt er saa rent og probert. Fra de smaa Barnesenge skinne de hvide Lagener og Hovedpuder. I en af disse Senge ligger en lille Verdensborger, der fægter usikkert i Luften med sine bittsmaa Arme. Over Barnets store blaa Øjne ligger en Glans, der fortæller, at det, trods det tilsyneladende Protest mod et eller andet i Tilværelsen, befinder sig ganske godt. Længer inde leger de større Børn, de, der kan gaa. De er endnu noget usikre i deres Bevægelser. De griber saa pudsigt haardt og fast om Tingene, men de smiler, Barnets lyse Smil, der som et Solglimt kan komme og forsvinde i et Nu.

Lad intet Barn miste dette smil! Lad de smaa Børn, som af en eller anden Grund har mistet det, vi andre har eller har haft den Lykke at eje: et Hjem, lad disse Børn føle, at Livet ogsaa kan byde dem ngoet Godt. Støt Børnehjemmet "Lyshøj"! Det kan ske uden større økonomiske Ofre. Tegn Dem som aarligt bidragydende Medlem hos Matsskolekonsulent Nielsen. Tegn Dem for 1 Kr. eller 2. I dette Tilfælde gælder ogsaa det gode gamle Ord, at mange Bække smaa kan blive en stor Aa.

Mr.

Dybbøl-Posten, 23. 12. 1921