Bemærk det sort/hvide skilderhus

I slutningen af 1700-tallet havde slottet som sådan mistet sin betydning. Det fik dog ikke lov til at ligge øde og ubrudt hen. En række rum udlejedes til lagerlokaler til byens købmænd og handlende og flere håndværkere lejede værelser, hvor de indrettede værksteder. Til sidst undgik ikke engang kirken denne skæbne – i nogle år benyttedes til kornmagasin. Ved restaureringen fandtes endnu flere håndfulde korn i træsøjlernes revner.

Under Napoleonskrigene anvendtes slottet i 1813-14 til lazaret og dette blev også tilfældet under Treårskrigen 1848-50, men mellemkrigene var det stadig udlejet til købmænd og håndværkere. Kun kirken og gravrummene bagved blev fredede, da de stadig anvendtes af hertugfamilien på Augustenborg som familiegravsted. Sidste gang, der var begravelse i kirken, var 1843, da enkehertuginde Louise Augusta begravedes.

I 1864 var slottet dels kaserne men fugerede også som lazaret. De voldsomme bombardementer i marts-april var i høj grad koncentreret om den sydlige bydel med slottet, men skønt de fleste huse i Brogade, Store- og Lille Rådhusgade, Slotsgade og ved Slotsbakken blev stærkt beskadiget eller helt ødelagt, var skaderne på slottet forbavsende små. Slottet ramtes adskillige gange, men der udbrød ingen brande og der skete kun ringe skade.

Ved freden i Wien den 30. oktober 1864 overtog Preussen al dansk statsejendom i Slesvig og dermed blev Sønderborg preussisk statseje. Man fortsatte da at benytte slottet som kaserne, idet man udbyggede Festung Sonderburg-Düppel. I denne befæstning var det nærliggende at benytte slottet som hovedkaserne. Da befæstningen i 1885 blev nedlagt, fortsatte slottet at være kaserne. Nu blev det dog ikke regiments-hjemsted, men 4 kompagnier af det i Flensborg hjemmehørende regiment 86 ”Victoria Augusta”, fik tjenestested i Sønderborg. 

Slottet forblev kaserne til den første verdenskrig sluttede i 1918 og først i 1921 overgik slottet til at være dansk statsejendom.

 

Kilde: Sønderborg Slot, Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1975