HVORLEDES Sønderborg Slot, der skal være opført i 1169 af Valdemar den Store, oprindelig har set ud, ved man ikke. Først i den senere middelalder begynder murene at fortælle lidt om dets udseende.
De undersøgelser, der fandt Sted i årene omkring 1940 ved arkitekt Charles Christensen, har givet holdepunkter, der tillader, at man kan danne sig et nogenlunde sikkert skøn over slottets bygning på den tid, da Christian II tilbragte sine 17 fangeår på den stærke borg (1532-1549).
Billedet er efter en rekonstruktionstegning af arkitekt Charles Christensen, og det viser, hvordan slottet må have set ud i begyndelsen af det 16. århundrede, før Christian III's ombygning. Det runde tårn til venstre er »Blåtårnet«, hvor Christian II havde sit kammer på 1. Sal.
I det store, firkantede nordøsttårn, der blev nedbrudt af Christian III, har antagelig det ældre Slotskapel været indrettet. Her stod Valdemar Atterdags bryllup i 1340. Af Nordvesttårnet med det slanke Spir står endnu de to nederste Etager med Fangehuller. Mod Øst var Gården spærret af en mur med skyttegang foroven, og en lille, firkantet udbygning til venstre for porten menes at være opført som drabanttårn under Christian II's fangenskab. borgporten er på samme Sted som nu.

DATERET NYBORG, den 6. December 1550, sender Kong Christian III et brev til amtmanden Thomas Sture på Sønderborg, i hvilket kongen anmoder ham om at sørge for tilkørsel af sten, kalk, træ og andet nødvendigt materiale til bygning på slottet i »næstkommende år«. Derefter må den store ombygning af slottet være påbegyndt 1551, og efter den må slottet have fået det Udseende, som er vist på billedet, der er taget efter Resens Tegning i »Danske Atlas«.
Før den Tid havde slottet ingen østfløj. Gården var mod øst afspærret ved en stærk forsvarsmur med slotsporten. Det store firkantede nordøsttårn blev brudt ned, og i stedet for blev opført en lille toetages udbygning med altan. Gavlene blev pyntet med svungne renæssancelinjer, og små kviste på tagene gav slottet et nyt og storslået præg. Bygmesteren var Hercules v. Oberberg.
Også udenomsværkerne blev omdannet og forstærket. Således kunne kongen ved sin død 1559 overlade sin enke, Dronning Dorothea, et pragtfuldt Enkesæde. Hun byggede i årene 1568-70 det smukke Slotskapel, som er en af landets perler fra renæssancetiden. Her døde Dronningen den 7. oktober 1571. Derefter tog Hertug Hans den Yngre og de efterfølgende Sønderborg-hertuger residens på slottet.

EFTER CHRISTIAN III's ombygning 1550-59 stod Sønderborg som een af Danmarks stærkeste borge. Stærkt befæstet med udenomsværker var selve Hovedbygningen flankeret af svære Hjørnetårne. Slottet havde tre Porte : Hovedporten, den store port, der førte gennem ringmuren mod øst, wtrandporten, der stod hvor nu toldboden ligger, og vandporten, der spærrede indgangen fra volden mellem wydgraven og det åbne Hav.
Billedet viser syd- og vestfløjen med tårnene, skyttegangen og »Hemmelighederne«, den ydre ringmur med den vestlige ende af sydgraven. Rester af de med granit indfattede skydeskår ses endnu på sydmuren. Det store tårn til højre er Blåtårnet, hvor Christian II havde sit sovegemak. Under Svenskekrigen 1658 nedbrændte kuplen. Den blev ikke opført igen. I dette år var slottet besat af svenske tropper, indtil det blev erobret af de allierede danske, brandenburgske og polske Tropper. Efter at Hertug Christian Adolf på grund af økonomiske vanskeligheder måtte afstå hertugdømmet til K
kronen, stod slottet tomt og forfaldt, indtil det i årene 1717-20 blev ombygget af kgl. generalbygmester von Platen, der 1716 var blevet udnævnt til amtmand i Sønderborg.

EFTER AT kgl. generalbygmester von Platen var udnævnt til amtmand i Sønderborg, blev slottet, der var temmelig forfaldent, i årene 1718 —20 ombygget og indrettet til amtmandsbolig. Derved mistede det sit gamle, stolte Præg. Sydvesttårnet blev helt nedbrudt. Nordvest- og Blåtårnet (Christian II.s tårn) blev brudt ned til 1. sals højde og stod en tid lang som flade altantårne. Også Christian III's altanudbygning på Nordøsthjørnet forsvandt, ligesom man brød de smukke rennæssancegavle ned. Gamle vinduer og skyttegangens åbninger blev muret til, og nye vinduer dannet for at få symmetriske Vindues, rækker frem. Trappetårnene i Gården fik de simple Skifertage i Stedet for de pyntelige »kedelhætter«.
Udenomsværkerne blev tildels nedbrudt. — Nu er kun ruinerne af bastionerne tilbage. Således fik Christian III.s stolte borg sit nuværende udseende.
Det gamle slot er nu mindernes Bo. hjemstavnens historiske og kulturelle minder har fundet hjemsted indenfor de røde mure.

BILLEDET ER TAGET efter en tegning fra 1808. Det flade nordvesttårn er blevet dækket med tegl, medens resten af blåtårnet allerede blev nedrevet i 1754. Af udenomsværker ser man endnu porthuset, en Del af ringmuren og nordøstbastionen med foranliggende voldgrav. Broen er blevet afløst af en Dæmning over Graven. Den nordlige Del af Graven fra porthuset omkring bastionen blev opfyldt i årene 1854-55. Gravene syd for porten og hen til sydøst, bastionen blev opfyldt efter 1864. En stor Del af nedbrydningsmaterialet ved Sønderborgs genopbygning efter bombardementet i 1864 blev fyldt i dette Stykke Voldgrav.
Graven herfra syd om slottet igennem den nuværende slotshave hen til vandporten er først blevet opfyldt omkring 1884. Flere gamle, nulevende sønderborgere har i deres Barndom løbet på skøjter på slotsgraven.
Fundamenterne af ringmuren og porthuset ligger endnu bevaret under slotspladsen. Det ville være af største historiske interesse at få ruinerne af de forskellige udenomsværker afdækket for at få et rigtigt billede af slottets tidligere store forsvarsanlæg.

NORDVESTTåRNET på Sønderborg Slot, der nu kun står i to etages Højde, har som allerede nævnt indtil slottets ombygning i årene 1718-20 været en Etage højere.
Det var forsynet med et højt og slankt, skifertækket spir. Efter Nedbrydningen af den øverste etage, stod det en tid lang som fladt altantårn. Senere er det blevet dækket med tegl.
I Tårnet er endnu bevaret to skumle, hvælvede fangerum. Det nederste rum, hvis Gulv ligger 2,20 m under jorden, har været uden dør og lys og fuldstændigt isoleret. Fangen er blevet firet ned gennem en Lem i øverste Rum, og den Mand, der skulle lænke ham dernede i de svære, endnu bevarede Jern, ringe, måtte samme Vej.
I Tårnets nuværende øverste rum, der ligeledes har været fængsel, ser man lemmen i gulvet, og i hvælvingen sidder endnu den store jernkrog, hvori linen løb, når en Fange skulde fires ned. I dette rum er der dog små vinduer. Der er lidt mere »hyggeligt« end i det nederste, så man kan vel kalde dem første- og andenklasses fængsler.