År 1900 var der 140 husstande i Havbogade, fordelt på 79 huse. Havbogade lå endnu som en ret isoleret bebyggelse, og dette er en del af forklaringen på de overordentlig mange boder og butikker i Havbogade. Indbyggerne kunne omkring år 1900 klare næsten alle nødvendige indkøb i selve gaden uden at ulejlige sig i byen. De fleste håndværk var også repræsenteret, så man kunne næsten klare sig fra vugge til grav med bistand fra andre havbogasser. En gennemgang af de enkelte handlende vil illustrere dette:

Nr. 1: Hos sandfisker Asmus Grenaa kunne man købe fint revlesand. Det anvendtes både på de almindelige murstensgulve i køkken og gange og på de finere hvidskurede trægulve i stuerne.

Nr. 8: Købmand Handorfs kolonialforretning havde kunder både fra den sydligste del af Havbogade og fra Nørrebro og dens tilstødende gader. Det var en velforsynet butik, og et mødested for mange af beboerne omkring Nørrebro.

Nr. 17: Stenhugger Bertelsen leverede gravsten til hele gaden. Han arbejdede som svend for et af byens større stenhuggerfirmaer, men havde en ekstra fortjeneste i form af bestillingsarbejde fra gadens beboere.

Nr. 18: Natvægter Lauridsen havde kun en beskeden indtægt og et nødvendigt supplement hertil var fru Lauridsens brødudsalg. Det foregik fra dagligstuen, og hun forsynede måske 15-20 husstande med ”fint brød” d.v.s. hvedebrød og enkelte kager som tvebakker og kaffestænger.

Nr. 22: Skipper Christian Hansen ejede jagten ”Helene Cecilie”, som sejlede på stykgodsfart. Hans kone havde et lille slikudsalg fra sit køkkenbord. Hun indkogte sirup og pakkede det hårde sirupslsik i kræmmerhuse, foldede af midtersiderne af børnenes skrivehæfter. Hele herligheden kostede 2 Pfenning og var den eneste form for slik, som kunne købes hele året. 

Nr. 27: I Tiedje's fiskerøgeri blev der røget mange slags østersøfisk, ål, ålekvabber, makrel, sild og sprott. Herfra solgtes mest en gros varer til andre fiskeudsalg; men der blev også solgt både levende og røgede fisk direkte til gadens beboere fra en glasveranda ud mod Havbogade.

Nr. 30: Flødekonens hus eller rettere fru Hansens mælkehandel. Hun solgte kogt fløde og frisk håndskummet mælk. Salget foregik fra hendes køkken, hvor der var mælk sat op i brune fade. Hvem der leverede mælken til fru Hansen, har det ikke været muligt a fastslå.

Nr. 35: Her boede Magdalene Gunnersen, som var uddannet homøopatlæge. Hun forhandlede homøopatiske mediciner og mixturer fra Dr. Schwalbes fabrik. Når en havbogasse havde en eller anden dårligdom, blev der ofte sendt bud til Magdalene Gunnersen. Hvis sygdommen ikke lød særlig afskrækkende, sendte fru Gunnersen lidt medicin med budbringeren tilbage. I alvorligere tilfælde aflagde hun sygebesøg og beordrede undertiden undersøgelse hos en af byens almindelige læger. Flere beboere i Havbogade hævder, at den alvorlige tyfusepidemi i 1901 kun havde ret få ofre i Havbogade, fordi de tyfusramte her straks købte et homøopatisk lægemiddel.

Nr. 36: Bager Christensen omtaltes i det daglige kun som ”grovbager”. Hans daglige produktion indskrænkede sig til rugbrød, hvedebrød, 2 slags  boller, tvebakker og kaffestænger. Desuden bagte han i betydeligt omfang brød og kager, hvortil dejen blev leveret af de enkelte husstande. Kun de færreste huse i Havbogade havde bageovn eller bagehus. For mange var det for dyrt at købe bagerbrød og ca. hver fjortende dag bragte de forskellige husmødre derfor æltede, ubagte rugbrød, hvedebrød og evt. en enkelt vandkringle til bager Christensen. Prisen for bagningen var 10-20 Pfenning uanset mængden af brødene. 

Nr. 37: Skipper Christoffer Paladini kunne takke sin italienske far for det fremmedartede efternavn. Han var dog en fuldgod havbogasse og levede især af handel med favntræ. Mange husstande i Havbogade fik hele deres brændselsforbrug af Paladini.

Nr. 39: Hans Brillemand var høker, og hans rigtige navn var Hans Petersen. Høkeriet var både skibsproviantering og almindelig købmandsbutik for gadens beboere. Huset lå lige overfor Jacob Moldts tilsvarende forretning, og de konkurrerede skarpt om handlen på de faste ruteskibe. Kunderne fra Havbogade betød kun lidt for indtjeningen.

Nr. 43: Her boede enkefru Albrechtsen med sin eneste datter, og her var en af tidens mange ejendommelige kombinationer af salgsvirksomheder. På skænken i dagligstuen var der to mindre glasbakker med låg. Den ene bakke var fru Albrechtsens kageudsalg. Her kunne være 15 forskellige fløde- og tørkager. Kagerne leveredes fra bager Oehlert i Perlegade. Det var her at Havbogade-børnene spenderede deres uventede skillinger. Den anden glasbakke indehold hattenåle, skøjfer og hatteslør. Det var frk. Albrechtsen, uddannet ”putzmacherske”, som stod for salget af disse ting. Hun omskabte sommerhatte til vinterhatte i oktober og lavede ny forvandling på hovedtøjerne i april. De fleste former for galanterivarer kunne købes her på bestilling.

Nr. 46: Fhv. kaptajn Jacob Moldt drev her skibsprovianteringshandel, efter han havde lagt op og var gået i land. Han havde været kaptajn på Sønderborg-Flensburg Dampskibsrederi og havde derfor mange forbindelser blandt kaptajner og hovmestre. Dette sikrede hans forretning en stabil og solid kundekreds. Kun en mindre del af salget skete til beboerne i Havbogade.

Nr. 48: På gangen hen til Hønekildetrappen boede handelsmand Claus Brock. Han opkøbte klude og jern på hele Syd- og Midtals. Om efteråret handlede han også med frugt fra plantagerne på Arnkil. Han vanlige råb: ”Efel, efel” dækkede altid mindst æbler og pærer og ofte også blommmer og flere frugtsorter. Hans frugtvogn parkeredes på Vendepladsen, og hesten kunne lige akkurat finde plads i det lille baghus.

Nr. 50: Arbejder Hans Hansen (Drist kaldet) havde kun en beskeden indtægt, og hans kone havde derfor som mange andre kvinder i Havbogade en nødvendig biindtægt: Fru Hansen var gadens kransekone. Hun bandt kranse både til begravelse og rejsegilder. En begravelseskrans til 50 Pfennig var det almindeligste, mens en krans til 1 mark betragtedes som luksus. Hos kransekonen kunne man også hente buxbom, som alle brugte at strø foran huset, når et ligtog drog gennem Havbogade.

Nr. 54: Brygger og høker Møller boede på Vendepladsen. Det meget lille butikslokale indeholdt et meget varieret udvalg af købmandsvarer. Hos Møller handlede en stor del af gadens beboere, men kun meget få kunder fra den øvrige del af byen. Til gengæld havde Møller en ikke ringe indtægt af ølsalg fra hvidtølsbryggeriet. De fire sønner havde hver sin trækvogn, afpasset efter deres alder og størrelse. Hver fredag eftermiddag travede de fire sønner ud med hvidtølsankre til detailsalg hos andre købmænd og til de faste ruteskibe, som anløb Sønderborg. 

Nr. 57: Brødudsalget hos fru Skipper foregik fra soveværelset. Midt i forretningslokalet tronede en stor dobbeltseng, som overvågedes af et stort portræt af Frederik VII. I hjørnet ved vinduet sad mutter Skipper i en stor lænestol flankeret af to store brødkurve, som indeholdt alt fra rugbrød og hvedebrød til tvebakker, kringler og snegle. Disken var et lille sybord ved vinduet. Det var dækket af en rød/hvid lysedug, som også anvendtes til at vifte efter danske passagerbåde fra stranden bag ved huset. 

Nr. 59 og  60: Fisker Peter Hansen drev en fiskehandel sammen med faderen, fisker og fiskehandler Christian Hansen i nr. 60. Forretningen bestod af et par hyttefade, der lå ved siden af fisker Hansens to 18 fods fiskerbåde ved sundet. De fisk, der solgtes, var mest rødspætter, skrubber og ålekvabber. Kun de sidstnævnte blev solgt i flået tilstand. Det var ofte hårdt arbejde for fru Peter Hansen at flå og sælge i alt slags vejr. Om vinteren havde fisker Hansen torskeruser; men kneb det med forsyningerne til forretningen, opkøbte han fisk hos byens andre fiskere. 

Nr. 89: Grynmøller Jørgen Jacobsen havde her et meget langt hus, der nåede næsten ned til sundet, og det indeholdt både beboelse, stald, lo og en hestetrukket mølle. Forrest i huset var et lille høkeri, hvor der naturligvis især solgtes gryn, men også æg, ost og smør, som Jacobsen hentede hos faste leverandører på et par midtalsiske gårde og mejerier hver fjortende dag. En del af de indkøbte varer videresolgtes straks til købmand Peter Helmer i Perlegade. Et biprodukt ved grynfremstillingen var en efterspurgt artikel. Det var boghvedeskallerne, der kunne anvendes som brændsel, men som især blev anvendt af søfolk til madrasfyld i køjerne. De blev ikke mugne af fugtighed som halm, og de klumpede heller ikke sammen. 

Grynmøllen var sidste hus på vestsiden af gaden, og høkeriet var i 1900 den sidste butik i Havbogade, som dengang endte blindt i den nordlige ende. Husene her fra nr. 80 og op til nr. 112 oplevede en blomstringstid fra anlæggelse af den tyske flådestation i 1908 og frem til den første verdenskrigs udbrud. De mange marinere gav en forøget købekraft, som gav sig udslag i oprettelse af flere butikker, bl.a. en marinebazar med særlige artikler, især turistvarer for personalet på flådestationen. Der blev også indrettet et par kroer i den nordligste ende af Havbogade. 

Ved århundredeskiftet var der en del gadehandlere, som havde deres faste ruter gennem Havbogade. Således kom der én gang om ugen en slagtersvend med et trug kødvarer på skulderen. Det kan virke forbavsende, at der ikke var en slagterbutik i Havbogade, men det skyldtes især, at der var svin til opfedning i næsten hvert baghus. Indkøbet af kødvarer indskrænkede sig for mange husstande til en søndagssteg med flere ugers mellemrum. Der blev også spist fisk i langt større udstrækning i Havbogade end de fleste andre steder i byen; flere husstande således hver anden dag. Af andre gadehandlere kan nævnes grønthandlere fra Arnkil-halvøen, og med mellemrum blev der også solgt brændsel og pottetøj eller opkøbt klude. Til højtiderne, først og fremmest fastelavn, havde tre kagekoner deres ruter gennem Havbogade, og mange husstande lagde vægt på at handle lidt med alle kagekonerne.

Inge Adriansen

Sønderjysk Månedsskrift, 4/5 1975