Havbogade var nu ikke længere en isoleret bebyggelse i byens nordvestligste hjørne. Ved opførelsen af flådestationen krævedes en bedre tilkørselsvej på forstranden. I Havbogades prydelige småhaver ned til sundet blev der anlagt en ny vej, Nørre Havnegade i 1906-07. Hermed spærredes den direkte adgang til vandet for beboerne i Havbogade. Fiskehandlerne byggede nu små træskure direkte på træbroerne i Nørre Havnegade. De mange industrier gav en række muligheder for kvindearbejde, som bevirkede, at de fleste små udsalgssteder, der blev drevet før første verdenskrig forsvandt. Fødevarerationering og almindelig varemangel umuliggjorde den meste småhandel, som ikke blev drevet med sortbørsvarer. Efter genforeningen kom der en ny levnedsmiddelkontrol, som ikke muliggjorde udsalg af franskbrød fra brødkurve i et soveværelse.

Sønderborg var i 1940 blevet en industriby, men endnu var hovedvægten på mindre erhvervsvirksomheder. Vi vil prøve at se på handelslivet i Havbogade på dette tidspunkt. Der var i alt 6 butikker, og de havde et vareudvalg, der kunne klare de fleste af hverdagens fornødenheder. 4 af butikkerne fra år 1900 bestod endnu, og 2 nye butikker var kommet til. 

Nr. 8: Købmandsforretningen blev drevet af købmand Johan Meier, som lejede den i 1933. Fortsat handlede en stor del af gadens beboere i denne købmandsbutik. Her var der et af gadens mest søgte mødesteder. Mange kunder kom hver dag for at få en snak med købmand Meier. Endnu i 1940 var der flere af kunderne,som altid afslog af få deres varer i en papirspose. De foretrak at bære gryn, kartofler og margarine hjem i forklædet.

Nr. 27: Tiedje's fiskerøgeri bestod endnu som den eneste  fiskehandel i Havbogade. Butikken havde nu også mange kunder fra det øvrige Sønderborg, vareudvalget havde af gode grunde ikke ændret sig fra århundredeskiftet.

Nr. 36: Bager Christensen drev endnu sit bageri. Men han bagte næsten ikke mere kundernes ”medbragte” dej. Den økonomiske udvikling havde overflødiggjort denne service. Ved århundredeskiftet var bager Christensens kagefigurer til jul en af de meget efterspurgte varer. De smykkede juletræer og udgjorde en af de få former for søde sager ud over pebernødder. Nu var der kun ganske få, der spurgte efter kagemænd. Smagen var blevet mere forfinet og sukkerkravet større. Bager Christensens vareudbud var nu indskrænket til rugbrød og rundstykker.

Nr. 54: Møllers købmandsforretning blev nu drevet af brygger Møllers datter Elizabeth Møller. Allerede i 1940 er forretningen kendt udenfor Sønderborg som et af byens karakteristiske butiklokaler.

Nr. 80: Her oprettedes købmands- og skibshandel i 1907. Men i modsætning til grynmøllens lille butik kunne denne forretning trække kunder til fra Helgolandsgade og Jomfrustien, begge gader blev anlagt 1909-10. Købmandsbutikken i nr. 80 bestod indtil 1970.

nr. 102: Brandinspektør og bager Heinrich Petersen købte dette hus med bageri ved genforeningen og overdrog det til sønnen Ludvig Petersen i 1938. Betegnelsen ”e brandbache” fulgte både far og søn. Forretningen var betydelig i 1940, da den foruden mange kunder i Havbogade, Jomfrustien og Helgolandsgade også havde brødleverance til en del skibe, og der var indrettet cafe især med henblik på sergenteleverne fra kasernen (den tidligere tyske flådestation).

I 1940 var der fortsat handlende, der kom til døren. Der kørte således endnu mælkevogn gennem gaden, og slagterne sendte bestilte varer ud. 

Inge Adriansen

Sønderjysk Månedsskrift, 4/5 1975