”Sønderjyden” for sidste gang.

Lørdag den 16. november udkom dagbladet SØNDERJYDEN for sidste gang, og dermed sluttedes et kapitel i den sønderjyske presses historie.

Den socialdemokratiske presse begyndte i landsdelen efter genforeningen som et aflæggerblad fra Kolding. De to lokalsider blev trykt i Sønderborg fra 1926 med Marius Pedersen som redaktør.

1930 fik bladet eget trykkeri i Sønderborg med Frede Nielsen som redaktør og lokalredaktioner i de øvrige købstæder. Folketingsmand I.P. Nielsen blev knyttet til bladet som politisk skribent. I 1943 fik bladet en rotationspresse og skiftede navn til SØNDERJYDEN.

Da Frede Nielsen blev folketingsmand i 1943, rykkede redaktionssekretær Hans Larsen Bjerre op i redaktørstolen. Syv år senere overtog han BORNHOLMEREN, og Robert Huhle, der var født i Sønderborg, blev bladets redaktør. Det varede dog kun tre år, så ønskede han at fratræde på grund af utilfredshed med toppen inden for den socialdemokratiske presse.

Efter ham fulgte K. Bjerregård Jessen, der ledede SØNDERJYDEN i 20 år. I 1973 flyttede han til Esbjerg, hvor han er knyttet til dagbladet VESTKYSTEN.

Bladets sidste redaktør var Clement Larsen-Ledet.

SØNDERJYDENs storhedstid var i årene efter krigen, da det nåede lige op over 10.000 eksemplarer, men den manglende forståelse for specielle sønderjyske forhold inden for hovedledelsen af A-pressen bidrog til en konstant tilbagegang, og rent galt blev det, da trykkeriet i Sønderborg blev nedlagt og bladet samtidig med flytningen til Erritsø fik et nyt format. Det gik især ud over det lokale stof. Ved lukningen var oplaget nede på omkring 3.500 eksemplarer.

Kilde: Sønderborg i 100 år.