Ewert Vothmann, der var kommet hertil fra Westfalen, var omkring 1630 Kunstgartner paa Rum ohrs, gaard, som den Gang var i hertugeligt Eje. Hans Søn Hans Ewertsen Vothmann, var ogsaa Gartner. Den 23. Oktober 1659 blev han gift med Catharine Peters, en Datter af Peter Pattholm, der havde været »Wildschütz « ( Jæger) paa Østerholm under Hertug Hans d. Y. af Sønderborg og Hertugerne Johan Adolph og Frederik af Nordborg. Peter Pattholm havde 1606 faaet Gaarden Padholm i Notmark Sogn foræret som Ejendom af sin fyrstelige Herre, Hertug Hans d. Y., som Anerkendelse for god og tro Tjeneste. Efter denne Gaard havde Peter Pattholm taget sit Navn. En Broder til Hans Ewertsen var omkring 1645 her, tugelig Gartner paa Gammelgaard.
Hans Ewertsen Vothmann og Catharine Peters havde 7 Børn. Den yngste, Peter Vothmann, født paa Padholm den 4. April 1666, blev Kunst, og Handelsgartner i Sønderborg. Han var gift to Gange.

1. Den 28. November 1693 med Marie Peters, en Datter af Sognedegn Peter Martensen i Notmark.

2. Den 24. November 1705 med Maria Thuns, en Datter af den deputerede Borger Chr. Thuns i Sønderborg.

Det første Ægteskabs 5 Børn døde alle i yngre Alder, i 2. Ægteskab var to Børn.

1. Christian Vothmann, født 18. December 1706, blev kongelig dansk Legations Kanslist i Rendsborg, hvor han døde ugift i 1779.

2. Hans Peter Vothmann, født 18. November 1719, blev Kunst, og Handelsgartner og Faderens Efter, følger i det senere store Gartneri i Sønderborg. Han blev gift den 15. September 1752 med Maria Dorothea, en Datter af Pastor J. G. Oest i Sottrup.
Faderen Peter Vothmann blev Grundlæggeren af den kendte Vothmann's, senere Thomsens Have i Sønderborg; Sønnen Hans Peter Vothmann anlagde her en betydelig Planteskole, der skal være den første i Danmark.
*
Den 4. September 1621 sælger Raadmand og Køb, mand Thomas Hansen sit Hus med Have og Fiske, damme, beliggende »udenfor vor By, nærmest ved Thomas Andersen og Jacob Floers Gaarde« og ned mod »Waterstede« til Hertug Philip af Sønderborg for 170 Mark Lübsk. Overtagelsen skulde ske »uf zukunftigen heiligen Drey Könige wan man schreiben wirt 1622«.
Kontrakten er underskrevet af Thomas Hansen »mit eigen handt« med vedtrykt Vokssegl med Bo, mærke.
»Waterstede« er det Vandløb, der fra »Andedammen« (nuværende Rutebilstation) førte ned til Blegen og Strandvejen. Der var paa denne Strækning 5 Damme, af hvilken den nederste var »Svenskedammen«, hvilket Navn hidrører fra 1658, da Svenskerne, der havde besat Sønderborg, vandede deres Heste der.
Hertug Philip er Hertug Hans d. Y.'s Søn, der efter Faderens Død 1622 arvede Hertugdømmet Glyksborg. —

Huset, som Thomas Hansen solgte, er anført paa Dankwerth's Kort fra 1649. — Det er nu Arkitekt Naeves Ejendom.
Efter at Hertug Philip overtog Glyksborg, over, lod han Ejendommen til sin Søster Marie, født paa Sønderborg 22. August 1575. Hun var Abtisse ved Klosteret i Itzehoe, hvor hun døde den 6. December 1640.
Ejendommen maa imidlertid være kommet til, bage til det sønderborgske Hus, thi Hertug Alexanders Enke, Dorothea, ( født Grevinde af Schwarzburg, Hohenstein) forærer den 10. Juli 1627 Ejendommen til sin Kammerpige Marie Meyer, for god og tro Tjeneste. Marie fik desuden Privilegier paa Ejendommen, der skulde være afgiftsfri. For Marie Meyer har Besiddelsen dog ikke været arvelig, men tilsyneladende for Livstid eller saalænge hun selv vilde nyde godt af den, thi senere forærer Hertuginde Dorothea Ejendommen til Fyrstelig Naades Amtsskriver Ernst Jobst Heidtmüller, med de hidtil gældende Rettigheder og Friheder, dog som Heidtmüllers faste og arvelige Ejendom.
Hertuginde Dorothea døde den 5. Juli 1639 paa Sønderborg.
1541, 26. Juli, stadfæster Borgmester og Raad i Sønderborg Heidtmüllers Privilegier.
1650, den 21. December, sælger Amtsskriver Heidtmüller sin Ejendom til Hertug Ernst Günther af Augustenborg for 200 Mark 1. og tre Dukater.
Hertug Ernst Günther, Søn af Hertug Alexander af Sønderborg, født paa Beck den 14. Oktober 1609, byggede sig kort før 1650 et Palæ ved Perlegade i Sønderborg. 1650 erhvervede han Stavnsbøl m. m. og grundlagde Augustenborg. 15. Juni 1651 blev han gift med Fyrstinde Auguste, Datter af Hertug Philip af Glyksborg, og samme Aar begyndte han Opførel, sen af Augustenborg Slot. Indtil Augustenborg var færdig, boede Ægteparret i Palæet i Sønderborg, der almindeligt kaldtes »Ernst Günther's Palæ«. Efter at Hertug Ernst Günther havde bosat sig i Augustenborg blev Palæet i hans Eje, og det blev bestemt til Enkesæde for de Augustenborgske Enkehertuginder.
Heidtmüllers Hus og Have blev lagt under Palæet.
Hertug Ernst Günther døde den 18. Januar 1689, og hans Enke tog Bolig paa Palæet i Sønderborg, dog kun en ganske kort Tid, idet hun overlod det til Sønnen, Hertug Frederik og Hertuginde Auguste tog igen Ophold paa Augustenborg.
Hertug Frederik, der var Guvernør over Als (født 27. December 1652) var gift med Anna Christine Bereuter, Datter af en Barber i Kiel. Han gik 1692 til Tyskland, for at gaa i Krigstjeneste, og faldt den 3. August 1692 i Slaget ved Enghien.
Efterfølger blev Frederiks Broder, Hertug Frederik Wilhelm af Augustenborg, født 18. November 1668. Han blev 1694 gift med Grevinde Sophie Amalie, Datter af Storkansler Greve Frederik Ahlefeldt til Langeland og Rixingen. Hertugen døde 3. Juni 1714. Hertuginden døde 1742.
Hertuginde Sophie Amalie havde overtaget Palæet i Sønderborg som Enkesæde og den 2. Januar 1726 solgte hun hele Ejendommen til sin Svigerinde, Grevinde Ulrikke Antoinette Ahlefeldt til Langeland og Rixingen, født Grevinde af Danneskiold og Laurvigen, for 1800 Rigsdaler courant.
Samme Aar, den 14. Maj, solgte Grevinde Ulrikke Antoinette Palæets store Have (øst for Perlegade) til Palæets Gartner, Peter Vothmann, for 550 Rigsdaler courant.
1739 solgte Grevinde Ahlefeldt Palæet til Rigs, greve Philip Detlev v. Tramp for 1325 Rigsdaler dansk courant. Overtagelse skete den 1. April. Greve Tramp døde 1750. 1751 lod hans Arvinger Palæet sælge ved offentlig Auktion. Apoteker Paulsen fik Tilslaget med 1700 Rigsdaler. — Saaledes kom Palæet i Privateje.
*
Peter Vothmann blev, med Kontrakt af 4. Oktober 1689, af Hertug Frederik af Augustenborg ansat som Gartner ved de til Palæet hørende Haver: den store øst for Perlegade, den lille Have mellem Palæet og Mariegade og det lille Anlæg foran Huset, ud mod Perlegade. Fra St. Petri og indtil 3 Uger efter St. Mikkelsdag skulde Vothmann have 8 Arbejdere til Hjælp, til de andre Tider efter Behov. Foruden Fribolig i det før omtalte Hus i den store Have, skulde Vothmann oppebære en Løn paa 20 Rigsdaler aarlig og 2 Mark lybsk ugentlig til Kostpenge. Desuden havde han Jord i Haven til egen Benyttelse.
1692, da Hertug Frederik gik i Krigstjeneste til Tyskland, oprettede han en ny Kontrakt med Vothmann, efter hvilken Vothmann fik Fuldmagt til selvstændig Ledelse af Haven under Hertugens Fraværelse.
Hertug Christian Carl, Søn af Hertug August af Nordborg, maatte paa Grund af sit Ægteskab med Dorothea Christine von Aichelberg (»Hofdamen fra Østerholm «) give Af kald paa sine fyrstelige Arverettigheder.
Ægteparret fik 1702 anvist Ernst Günthers Palæ i Sønderborg som Bolig, dertil hørte den lille Have.
Hertug Christian Carl døde den 23. Maj 1706, Enken blev boende i Palæet, men 1707 fratog Hertug Frederik Wilhelm af Augustenborg Fru Dorothea Christine denne Have, og lagde den under den store Have, under Peter Vothmanns Tilsyn.
Den gamle Mur ved Mariegade er Palæets Have, mur. Her var Køkkenhaven. Det er ret almindeligt at gamle Sønderborgere endnu kalder Gaden »ved e Plantbej « (Plantebedene).
Foruden den gamle Mur minder endnu en muret Pavillon i Lorenz Andersens Have og et ældgammelt Morbærtræ i Meyland Hansens Have om den svundne Tid.
*
Den store Have laa Øst for Perlegade, Arkitekt Naeves og Rentier Dau's Grundstykker, helt op til Kongevejen, den havde et Areal paa 20 Skæpper Land.
Peter Vothmann begyndte med at dyrke Køkkenurter og avlede Havefrø, for derved at skaffe sig et Levebrød, men to Trediedele af Haven bestod af Lystbuskads og lave Enge, saa der blev kun 7 — 8 Skæpper Land til at tage under Dyrkning. Den Industrigren han vilde drive, var kun lidt kendt i Danmark og overalt lagde man kun ringe Vægt paa Væksters Forædling. Han begyndte da med at anlægge en lille Frugttræplanteskole. Adskillige Haveejere, som købte deres Havefrø hos ham, modtog ogsaa af og til nogle faa unge Træer. I Førstningen havde han kun de almindelige Madfrugter. Da han i mange Aar var den eneste Handelsgartner her paa Egnen og paa Grund af, at han forskaffede sig Modertræer af ædlere Frugtsorter fra Tyskland voksede hans Afsætning. Det varede kun faa Aar før hele Haven var tilplantet med unge Kærnestammer, saa at Køkken, urterne og Frøavlen tilsidesattes. Peter Vothmann døde den 8. Juni 1731.
Sønnen Hans Peter Vothmann, der i Faderens sidste Tid havde ledet Driften, overtog kort derefter Ejendommen. Han var endnu stedse den eneste Handelsgartner her paa Egnen og udvidede sin Frøavl. Da hans Have var alt for lille, fik han efter Ansøgning 1755 et tilstødende Stykke Land af den til Ladegaarden hørende »Rytterkobbel«, godt 2 ha. stort, i Arvepagt. Her anlagde han nu sin Planteskole, der, som nævnt, var den første i sin Art her i Landet.
Ved den Berømmelse, hvori hans Træer stod, og paa Grund af den Omhyggelighed, hvormed de behandledes, fik han Lønnen for sine Bestræbelser. Hans Have blev mere og mere en Seværdighed, Rejsende besøgte den og hans Afsætning fandt Vej viden om.
Nu vaktes Efterligningslysten. Bønder som havde arbejdet i Vothmanns Planteskole i flere Aar og var bleven bekendt med hans Kulturer og unge Frugttræers Behandling, anlagde nu selv Træplanteskoler. — Hans Peter Vothmann døde 1805.
Den ældste Søn, Johan Georg Vothmann, født 18. Januar 1755, havde været i Lære hos Slotsgartneren paa Glyksborg og havde i Faderens sidste Leveaar bistaaet ham i Gartneriet i Sønderborg. Han var en betydelig Gartner og nød stor Anseelse. En Del af hans Afhandlinger fandt Vejen til et stort Publikum igennem »Hirschfeld's Gartenkalender« og han udgav Bøger og Skrifter. Et betydeligt Værk er hans »Have, Katekismus« og han fik Præmier fra det Kgl. Husholdningsselskab for flere Arbejder, bl. andet for en Afhandling om »Tilberedelse og Anvendelse af Æble, og Pæremost«. Han døde den 11. December 1788.
En Broder til ham, Nicolai Vothmann, født den 27. Juli 1759, skulde først være Købmand og kom i Lære i Husum, men denne Gerning tiltalte ham ikke. Han blev derefter Landmand og var Elev hos Marquardsen paa Krammark (Broagerland). Her var han i to Aar og overtog derefter en Forvalterplads hos Landraad von Rumohr paa Rundhof i Angel. Efter halvandet Aar forlod han denne Plads og blev Forvalter hos Overjægermester von Warnstedt paa Loitmark ved Kappel, hvor han forlovede sig med Over, jægermesterens franske Guvernante Johanne Elisabeth Valette, født i Altona den 17. Marts 1764. Hans Ophold paa Loitmark varede dog ikke længe; da hans Broder Johann Georg Vothmann døde 1788, besluttede han sig til at vende hjem til Sønderborg, for at overtage Gartneriets Ledelse for Faderen. Med stor Iver studerede han nu Havekunsten og snart fik han baade teoretisk og praktisk godt Kendskab til sit Fag.
Den 16. Januar 1789 fejrede Nicolai Vothmann sit Bryllup. Lykken var kun kort, knapt et Aar efter den 30. December døde. Hustruen i Barselseng. Hans Svigerinde, Louise Jacobine Valette, født i Altona den 13. December 1765, der var Guvernante i Glückstadt, som Vothmann endnu ikke havde lært at kende, trøstede ham saa deltagende i sine Breve, at Nicolai Vothmann blev saa indtaget af hende, at han anholdt om hendes Haand, før at have set hende. Hun sagde ja og blev hans anden Hustru. Louise Jacobine døde 1831.
Hans Peter Vothmann døde 1805 og Nicolai Vothmann overtog det store Gartneri. Han forskønnede Haven med kunstfulde Anlæg og aabnede den for Byens Borgere, saa de frit kunde færdes i Haven og glædes over dens Skønheder. En af Nicolai Vothmanns og særlig hans Faders store Fortjenester var Forædlingen og Udbredelsen af det kendte Graasten Æble.
Det er Peter Vothmann, der allerede i Begyndelsen af 18. Aarhundrede har indført Graastenæblet paa Als. Han forskaffede sig Podekviste fra Graasten Slotshave og dyrkede denne Sort i sin Planteskole. Om Æbletræets Indførelse her i Landet berettes, at Greve Carl Ahlefeldt (F 1722) ledsagede Prins Carl, en Broder til Kong Frederik IV. paa sin Udenlands, rejse, paa hvilken han ogsaa besøgte Italien. Der skal Greven have fundet det pragtfulde Æble og sendt Podekviste til sin Broder paa Graasten, der lod dem pode paa nogle Æbletræer i Slotshaven. Frugten blev almindelig kaldet »Grevens Æble« og efter at Vothmann havde faaet det i sin Have, gav han det Navnet »Graastener«.
Prins Carls Udenlandsrejse tiltraadtes den 3. Oktober 1696 fra Aachen, han kom tilbage til København den 4. April 1699. Den ædle Æblesort kan derefter se tilbage paa snart 250 Aar. Det er Vothmanns Planteskole, der har givet dette Æble Berømmelse.
Nicolai Vothmann døde den 23. Marts 1831.
Gartnerfamilien Vothmann, der har virket paa Als i 200 Aar, har saaledes et hædret Navn i Gartneriets Historie. Als har uden Tvivl denne Families Virksomhed at takke for, at Øen længe før andre Dele af Landet blev forsynet med gode Frugttræer og som Følge deraf kunde udføre betydelige Mængder af Frugt. Ikke faa Planteskolegartnere, der fik Ansættelse forskellige Steder i Landet, har faaet Uddannelse i Planteskolefaget i Vothmanns Have.
En fra Als udgaaet Mand, Christian Frederik Schmidt fik, især i Aaret 1775 Lejlighed til at virke for Danmarks Frugtavl. Han havde i sin Ungdom arbejdet i Vothmanns Planteskole og blev ansat som Slotsforvalter ved Frederiksborg Slot, hvormed Gartneriet i derværende Slotshave var forbundet og hvor han samtidig virkede som Have- og Planteinspektør.
En Datter af Hans Ewertsen Vothmann paa Padholm, Catharine, blev gift med en Mand ved Navn Schmidt i Helved. Hun er Oldemor til Christian Fr. Schmidt.
Kong Christian VII. Forordning vedrørende Anlæg af Frugtplanteskoler af 19. November 1783 maa anses at være en Følge af de store Resultater, de sønderborgske Gartnere af Vothmann Slægten har opnaaet.
Efter Nicolai Vothmanns Død 1831 blev »Vothmanns Have« bortforpagtet til en Gartner Heitmann, indtil Vothmanns Dattersøn, Gartneren Thomas Thomsen, kunde overtage den.
Nicolai Vothmanns Datter Marie, født den 21. December 1789, blev 1818 gift med Nicolai Thomsen, Købmand i Sønderborg. Deres Søn Thomas, født 29. Juli 1823, var altsaa ikke fyldt 8 Aar, da Faderen døde. — Slægten Thomsen stammer fra Høruphav, hvor den kan føres tilbage til 1638.
Efter endt Uddannelsestid overtog Thomas Thomsen Gartneriet. Han døde 1889. Haven kunde ikke holde Stand mod Byens Udvikling. Da Alsbanen blev anlagt førtes Havnesporet igennem Haven. Den blev solgt og parcelleret. Huse og Gader dækker nu det Terræn, hvor Vothmann Thomsens Have engang var Sønderborgs Skønhed og Stolthed.
Arkitekt Naeves Hus er den gamle, smukke Gartnerbolig. I Haven staar endnu gamle Træer, Tax, Figen, og Morbærtræer som Minder fra Vothmanns Tid.
Kilder: Vothmann:Thomsens Familiearkiv.
Schleswig-Holsteinische Provinzialberichte, 1834 I.
Heimat,Blätter für den Kreis Sonderburg III. 1921.
Haandbog i dansk Pomologi II. 1890.