På Damsklint lod kommunen i 1877 en 5. tdr. land bebeplante med træer, det nuværende skovareal, et arbejde, som en kommunal forskønnelseskommission stod for. 

Da disse træer var groet nogenlunde op, lod et nystiftet aktieselskab - ”Sonderburger Seebadeanstalt A.G.” - i tilslutning til den nye skov opføre et kurhus med tilhørende badeanstalt nedenfor Damsklint.

"Kurhaus" blev i tysk tid mødested for byens såkaldte spidser samt marinens og hærens officerer med damer, men op imod 1. verdenskrig indtrådte stagnation i Sønderborgs udvikling, og aktieselskabet gik konkurs.

Derefter førte hotellet en omtumlet tilværelse, indtil det fik en slags renaissance efter genforeningen og blev mødested for adskillige foreninger.

I 30'erne blev bygningen ombygget og udvidet til væveskole under navnet "Askovhus". 

Under 2. verdenskrig var huset 'besat' af tyskerne. 

Bygningerne blev revet ned i 70'erne

 

i 1884-85 opførtes i Kurhusskoven ved Hertug Hans Vej et kurhotel.

Bygningen var opført i den "schweizerstil", som blev yndet til restauranter, badehoteller og villaer, fordi den signalerede landlig idyl og afstand til den "fordærvede" by.

Efter første verdenskrig blev kurhotellet overetaget af hotelmanden Harboe, der også havde Alhambra og Sønderborghus.

Han solgte komplekset til to driftige vævedamer, frøknerne Paula Trock og Henny Baumann, som kom fra Askov.

Derfor kom bygningerne til at hedde Askovhus og blev indrettet som væveskole.Senere blev det fredehjem for unge piger.

Askovhus var under besættelsen beslaglagt af den tyske værnemagt og var bl.a. hjemsted for brevcensur og Gestapos afhøringer.

En overgang blev det benyttet af Håndværkerskolen som fagskole for kvinder.Sidst fungerede det som ungdomsklub og er nu nedrevet.