Otto han tov et par dav til sit Slo ”Friderichsruh” de va som en it fo dee te han sku hvil sæ, nej han haj en ”Kæphest” o de va især fo jern. - No va jo de mæ den stomp lan de haj tovn herop, o så Goste fra Sønneborre ”So ein ding konnen wier auch haven”, o så bløv det sån, nu skul de ornlig bygges i Sønneborre, Marine Kasserne mæ samt tet Marine Sygehus. Hele nye gare bløv op bygget o æ Hus, de stæer de eno æ slo de blev brugt til æ Soldotre ock sikken Virva, te de byggeri skul der manne sten til æ mursten de ku savt få fra Teglgård, men æ Grundsten de knef de mæ og så fandt de u a te de kun hint ved Stran de log dog der te ingen nøt, de manne å dem o nove a dem va for stoe o så sku de jo sprænges, de va fo møje bøvl de arbe kan man se eno. Ue ve Skelstran liege de enu nove som æ sprang æ boregaf u o holen eno den dav i dav. Nej de var møj nemere o hit æ sten o æ Gravhøje o så gør man de, så bløv æ resultat te lant de flest a æ Gravhøje bliv javnet, de kan man skam nok oså ses i dav vo de ha væt.

Æ tid den skred så rask frem, in en se see om dee gavn et pa åe, æ Marinere de va komme til Synneborre o æ Krisskif, de sejlt snar både dav o nat u o in, Tjoe væst va nok in til Flensborre, o in a den Sejlren va dee mane kruminger, o dee va de her stoe Kaptajne it glaj fo, wen vi nu kunn grav helle holsten i gymel så ku dee it vær så farle o grav en Ren igymmel Holnæs drej.

Fra Andreas Petersen, Broager, Sønderjysk Månedsskrift, 1980.