I 1923 opløste man Sønderjysk Kommando og indførte den endelige garnisonering. Første Jyske Division og den tidligere chef for Sønderjyske Kommando oberst Moltke, blev chef for divisionen, udnævnt general og fik hovedsæde i Sønderborg.

Indledningsvis var det en regimentsstab og en bataljon der fik til huse på Sønderborg kaserne. Der skulle uddannes danske soldater, men der lå en opgave mere som lød på uddannelse af "Sønderjyske landstorm". Dette var tysk uddannede sønderjyder der blev opstillet i 4 reservebataljoner, der skulle indkaldes i forbindelse med krig. Kun bataljoncheferne og deres adjudanter, en løjtnant og en sergent pr. kompagni var uddannet i dansk forsvar, resten var tysk uddannet, men sønderjyder.

Den nordlige del af kasernen stod tom, efter at Krigsinvalideskolen var lukket og det blev besluttet at pr. 1. oktober 1926 skulle Fodfolkets Sergentskole flytte til Sønderborg fra Arhus. Indledningsvis var ledelse og lærerstab på 8-9 officerer og officianter og eleverne omkring 60 korporaler, der skulle igennem 11 måneders uddannelse. I 1932 genindfører man oversergent graden og skolen skiftede navn til Fodfolkets Sergent- og Oversergentskole. Sergentskolens to største bygninger ændrede navne ved skolens ankomst til kasernen. Den sydligste bygning havde betegnelsen Søndre Kaserne, dette blev ændret til Regimentskasernen og den anden store bygning nord for ændrede navn fra Nordre Kaserne til Skolekasernen. Navne ændringen var bestemt af Krigsministeriet.

Frem til 1940 gennemgik Sønderborg Kaserne en del ombygninger så forholdene kom til at passe bedre til den uddannelse der foregik. Således blev der opført et eksercerhus, hvor man for første gang anvendte selvbærende betonbuer til understøttelse af taget i offentlig regi. I dag rummer dette eksercerhus sergentskolens værksteder og depoter.