Smuk gammel kaminplade bevaret

Da man satte bygningen af til det nye anneks ved rådhuset, syntes borgmesteren, at den fremspringende murflade var egnet til at anbringe et eller andet på, og man fandt bag kakkelovenen i den gamle ejendom en ca. 300 år gammel kaminplade, der ser sjælden og smuk. 

Under en sol, der kaster sine stråler nedover pladen, er på latin støbt med smukke bogstaver: A deo et parentibus, der efter de kyndiges udsagn skal udlægges "For Gud og fædrene". Under denne indskrift er en sokkel i hvilken er indstøbt et våbenskjold, der mærkværdigvis i sine tre felter bærer både de tre danske løver, den norske løve og de tre svenske kroner, alstå et skandinavisk rigsvåben med hovedsymbolerne fra de landes rigsvåben samlet. 

Over soklen, hvorpå våbnet er anbragt, ligger en rød fløjlspude med guldkvaster, hvorpå er anbragt kronregaligerne, kronen, scepteret, sværdet og rigsæblet. Pladen er i svær støbegods, må måske kunne formodes at have siddet i en af Hertug Hnas' gårde for senere at ende i det gamle hus - bag en kakkelovn.

Pladen var en del medtaget af tidens tand, men den er blevet smukt udstøbt på elektricitetsværket med hvidt metal, hvorefter den unge, dygtigte maler, Peter Jacobsen, har trukket våbenene og kronregalierne op i flotte farver i gult, rødt og blåt, så pladen nu fremtræder som en strålende lille enkelthed ved den nye indgang, der er etableret i annekset.

Formodentlig vil denne smukke plade til sin tid blive bevaret for at blive anbragt et andet sted, når rådhusindvielsen har fundet sted.

[Sønderjyden]

Pladens placering på rådhuset