Düppel Denkmal
De fire relieffer på Düppel Denkmal
Arnkiel Denkmal
Det itusprængte Düppel Denkmal

Grundstenene til sandstensmonumenterne Düppel Denkmal og Arnkiel Denkmal blev nedlagt ved en militær sejrsfest den 22. april 1865. Begge monumenter blev tegnet i tidens nygotiske stil af professor Johann Heinrich Strack.

Den 30. september 1872 indviede den preussiske stat det ca. 24 m høje sejrsmonument Düppel Denkmal på Dybbøl Banke til minde om sejren over danskerne den 18. april 1864. Samme dag indviedes det lidt mindre monument Arnkiel Denkmal på halvøen Arnkil til minde om preussernes sejrrige overgang over Alssund den 29. juni.

Düppel Denkmal stod syd for landevejen til Sønderborg ca. 300 m vest for Dybbøl Mølle – på det sted, hvor den danske skanse IV frem til Dybbølstillingens fald i foråret 1864, havde ligget. Med sine 64 meter over havet var det et af Dybbøl Bankes højeste punkter. 

På monumentets fod teksten: ”Den bei Erstürmung der Düppeler Schanzen am 18. April 1864 siegreich Gefallenen zum fortdauernden Angedenken”.

De øvrige tre sider forstiller: Arbejdet i de preussiske stormparaleller før stormen den 18. april 1864, et preussisk batteri og erobringen af den danske skanse II med løjtnant Ancker. 

Arnkiel Denkmal sod ca. 70 meter fra kysten ud til Alssund, ca. 6 km nord for Sønderborg og kunne ses med det blotte øje fra Düppel Denkmal. Inskriptionen på monumentet lød: ”Den  bei dem Meeres-Übergange und der Eroberung von Alsen am 29. 1864 heldenmühtig Gefallenen zum ehrenden Gedächtnis”.

Da sejrsmonumenterne forsvandt.

Natten til søndag den 13. maj 1945 lød et højt brag fra Dybbøl Banke. Alarmeret af braget og af en beboer i området tog to mand fra politiet i Sønderborg straks til stedet. Her fandt man Düppel Denkmal sprængt til ruiner, mens de nærmeste huse havde store skader.

Tidligt onsdag den 13. juni 1945 blev politiet atter alarmeret af et brag. Denne gang fra Arnkiel Denkmal. Her var kun sprængt tre hjørner af monumentet, men allerede den næste nat blev resten af monumentet sprængt i luften. 

I dagene efter sprængningen af Düppel Denkmal blev der i pressen gættet på de mulige gerningsmænd. Nogle mente, at det var hjemmetyskere, andre at det var såkaldte HIPO-folk, og endnu andreat det var danske modstandsfolk, der stod bag sprængningen. På trods af assistance fra politiets tekniske afdeling, lykkedes det ikke at finde gerningsmændene.

Kilde: Sønderjyske årbøger 2003

Palle Lauring, Sønderjylland:

Her stod til 1945, et tysk gotisk monument over stormen npå Dybbøl. Det blev sprængt bort, sammen med Arnkilsøremonumentet, i de hektiske dage efter besættelsen, 1945. Det er pinligt. Jeg har før krigen stået her med svenske og engelske, der uden mange ord var imponerede af den åndelige overlegenhed, at vi lod de monumenter stå, simplethen som historiske mindesmærker: det var sket her, den skæbne var egnens historie. Det var et fint træk, og rent prktisk et godt kort i enhver debat.

Den ene gang jeg var her, med en englænder, var stakittet nymalet. ”Blir det holdt?” spurgte han. ”Ja, naturligvis” sagde jeg, uden at se noget særlig heroisk i sagen. Han var lamslået.

I 1945 var 1860-70-ernes nygotik regnet for helt uhyrlig. I dag ville vi ha' set mildere på monumentet, men spørgsmålet om smag kommer ikke sagen ved. Det skal derimod huskes, at på det tyske monument var der fire relieffer. Under dem stod navnene på den prøjsisk-østrigske hærs førende mænd, og på det ene var en dansker i rasende kamp. Under ham stod hans navn i guld. Det var løjtnant Anker, bornholmeren fra skanse II. Det er ikke mange sejrsmonumenter i verden, der med hæder nævner en modstander.

At sprænge det monument i luften var tankeløst. Og det er flovt.