Operationsstue
Sygestue

Museet - Sønderborg sygehus har til huse i den ene de af to unikke, gamle bygninger fra 1911 - de majestætiske tvillinghuse, bygning E og F - der i den tyske tid blev opført som “Marine-Lazarett Sonderburg" og knyttet til den tyske marineartilleriskole, der blev indviet allerede i 1907.'

Efter genforeningen i 1920 blev bygningerne overtaget af den danske stat og genåbnet som henholdsvis Sønderborg Kaserne og Statshospitalet i Sønderborg, som den gang husede både en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Den officielle åbning af statshospitalet fandt sted den 4. april 1921.

Museet har i over 20 år samlet ting af medicinsk historisk interesse, både fra Sygehuset og fra praktiserende læger og alternative behandlere fra hele landsdelen.

Alle kan besøge museet og museets frivillige stiller gerne op til en rundvisning i de gamle lokaler.

En besøg byder på både historiske fakta, spændende lokaler med original indretning samt remedier og instrumenter fra de sidste 100 år.

Fra museets hjemmeside