Det ældste rådhus

Sønderborgs ældste rådhus

Siden omkring 1540 kender vi Sønderborgs borgmesterrække. Den ældste, hr. Andreas Volquartsen, residerede, da Kong Christian II sad som fange på slottet, dat Thomas Sture var amtmand.

Den næste borgmester var Hr. Mattias Kramer, han nævnes i Thomas Stures dødsår 1563 og endnu i 1580.

I Volquartsens eller Kramers tid kan det gamle rådhus, hvis ydermure har trodset tiden til i dag, være blevet bygget. Der har stået et rådhus fra middelalderen på samme sted. Da Sønderborg antagelig allerede har været købstad omkring midten af 13. århundrede, da byen og slottet år 1253 blev belejret og erobret af kong Kristoffer, der der ingen tvivl om, at Sønderborg har haft sit rådhus ret tidligt.

Det nu nedbrudte rådhus er en bygningfra det 16. århundrede, men både indvendig og udvendig har det flere gange måttet skifte udseende. En mindre forandring af bygningens indre er sket 1772. Indtil 1837 stod den smukke renæssancebygning med sit røde munkestensskifte med takkede gavle og et smukt spir. I det lille Sønderborg fra dengang har rådhuset været en monumental bygning, der har givet byen præg og hygge.

I det nordlige gavlfelt, over salvinduerne, sad en 4,75 m lang , 85 cm høj tavle med indskriften:

MÆTH LOCH SKAL LAND BYGGIES

(Med lov skal land bygges)

På første sal har der været 8 store fladbuede til begge sider ud mod Store og Lille Rådhusgade og tre i nordgavlen. I denne etage var den store sal med en stor muret kamin, retsværelset og justeringskammeret.

I stueetagen var der foruden hovedportalen mod nord en dør på hver side ud mod rådhusgaderne. En del mindre vinduer har siddet i usymmetrisk orden. I stueetagen var var en lejlighed til Rådhuskastellanen bestående af tre stuer og køkken; desuden var der 6 fængselsrum. Hele bygningen stod på et 1 m bredt og 2 meter højt granitfundament.

Ombygning 1837

I 1837 fandt en fuldstændig ombygning sted, kun ydermurene blev stående. I stedet for de 8 vinduer, byggede man 5 vinduer på hver side. De smukke fladbuer forsvandt, døre og vinduer fik lige linjer. Maler Henningsen malede stangen og kuglen, spiret, vejrhanen, kuglen og urkskivens tal med ægte guld.

 

Ødelæggelserne 1864

Krigen 1864 tog fat på rådhuset med hård hånd. Da de prøjsiske belejringsbatterier på Gammelmark den 2. april om eftermiddagen kl. 4½ åbnede ilden mod Sønderborg, slog den tredje granat ned i Lille Rådhusgade, lige ved siden af rådhuset, hvor den dræbte og sårede 28 mand af 16. regiments 4. kompagni, som lige havde rømmet slottet og nu var på march, for at søge dækning i byens nordre del. 

Kort efter fik rådhuset den første træffer. Hen på aftenen faldt granaterne tættere og senere antændtes rådhuset af svære 28 punds brandgranater. Det brændte fuldstændig ned, kun de ramponerede ydermure blev stående.

En del af inventaret blev reddet, men desværre brændte en stor del af byens gamle arkiv. Den 3. april kl. 3½ om morgenen er rådhusuret gået i stå.

Ved nedbrydningen så man tydelige brandspor. I de gamle bjælkelejer var der spor af de forkullede bjælkeender, ligesom man også kunne se, hvor granathullerne i ydermuren var blevet udbedret.

 

Se også:

Rådhuset 1866-1933

Den ny rådhus