Nye regler for Sønderborgs natrenovation

Renovation er fjernelse af en bys affald. Man skelnede mellem dagrenovationen, der tog sig af fejeskarn fra gader og huse, ildsteds- og fødevareaffald, og natrenovation, som skulle sørge for bortkørslen af byens latrinspande med menneskelige eskrementer. 

Gødningsværdien af latrinen var så stor, at mange af Sønderborgs husstande foretrak at nedgrave latrinen i egne haver, og der var derfor ikke med i natreovaitonsordningen. Men gang på gang måtte myndighederne understrege, at latrinspande ikke måtte tømmes ud i åbne møddinger på grund af smittefaren i den tætbeboede by, men at latrinen straks skulle nedgraves.

I 1885 kom der endnu strengere bestemmelser for natrenovationen. Nu skulle klosetspandene i lejligheder og hsue tømmes i en særlig grube i gården, hforfra indholdet kunne pumpes op i en trætønderne på natrenovationens vogn. 

Senere gik man over til at opstille jerntønder med tætsluttende låg. Tønderne blev afhentet een gang om ugen, og rensede tønder blev anbragt i stedet for de fyldte. 

Bystyrets forordning om cementbeholdere i 1885 var et vigtigt skridt på vejen mod en by, der var fri for risikoen for smitsomme sygdomme overført via affaldet. Denne udvikling blev først nået, da vandklosetter blev indført overalt.

Natrenovationen var gratis for byens borgere. Arbejdet udførtes af den kommunalt ejede landbrugsejendom Ladegården, hvis marker latrinen gødskede.

Sønderborgerne omtalte ofte natrenovationen som "chokoladevognen", og natrenovationsarbejderne var således "chokolademænd". De udførte et ikke særligt eftertratelsesværdigt arbejde, men til jul hørte det sig til, at byen borgere viste deres påskønnelse. Da gik natrenovationsmændene rundt fra dør til dør iført deres pæne tøj. De bankede på og sagde: "Vi vil gerne ønske Jer god jul fra Ladegården". Til gengæld inviteredes de på kaffepunch eller øl og cigar, og de få dage om året var det måske ganske rart at være "chokolademand".

Kilde: Sønderborg i 100 år