Sundhedspolitiets totale lukning af 14 brønde samt krav om rensning af yderligere 17 i første halvdel af 1890'erne var i 1895medvirkende årsag til hurtig behandling og godkendelse af et tilbud på bygning af et by-vandværk i Sønderborg.

Allerede i juni måned samme år blev der indledt prøveboringer i en bue nordøst om byen, dels i Ulkebøl Vestermark og dels i Sundsmark med det gamle fort "Herwart" som centrum. Det var byens højeste punkt og derfor velegnet til placering af et vandreservoir.

I løbet af en måneds tid var der taget beslutning om at udnytte et par rige kilder, der var fundet ved boringer nord for "Møllers Dam" på Stråbjerggårds marker i Sundsmark. 

I forsommeren 1896 indledtes byggeriet af både pumpestation og et stort vandbassingpå toppen af det gamle fort, ligesom en rørledning herimellem blev etableret.

Ved pumpestationen blev opsat 2 vindmotorer, der skulle pumpe vandet op af jorden og transportere det videre til til den omtrent 1000 m fjernere beliggende vandbeholder. Vindrosrne rettede sig selv ind efter vindretningen og propelbladene efter vindstyrken. Ligeledes kunne bassinets vandstand stille motorerne af og stoppe pumperne. En sænkning af vandstanden startede atter maskinerne. 

Anlægget krævede ingen betjening ud over 3 ugentlige smøringer. Ved længere vindstille kunne der tilkobles en 8 HK peroleumsmotor.

Oprindelig skulle vanværket sættes i drift 1. januar 1897, men på grund af streng vinter blev arbejdet forsinket, og indvielsen måtte udsættes til 29. marts. 

Ved åbningen var op imod 100 af byens husstande tilsluttet ledningen.

Kilde: Sønderborg i 100 år