Sønderborg har gennem tiden haft fem æresborgere. Udnævnelserne — og fratagelse af hæderen for den enes vedkommende samt reduktion i hæderen til en anden — afspejler Sønderborgs vekslende statslige tilhørsforhold og overgangen fra tysk til dansk bystyre.

Generalmajor Rudolph von Kramer

Byens første æresborger var kommandant i Festung Sonderburg-Düppel i perioden 1869-76. Derpå blev han fæstningskommandant i Magdeburg. I hans tid i Sønderborg foregik den fransk-tyske krig 1870-71, hvor fæstningen i Sønderborg Fort Herwarth blev opført og fæstningen sat i belejringstilstand. Som kommandant havde han i denne periode meget vidtgående beføjelser, også i forhold til byens civile myndigheder.
Generalmajor von Cramer må have udøvet sin myndighed med smidighed. I hvert fald besluttede magistraten at udnævne ham til æresborger, da han i 1876 forlod byen for at overtage ansvaret for fæstningen i Magdeburg. Men som generalstabsofficer kunne han ikke blot tage imod hæderen, men måtte først indhente sin kejsers accept. Generalmajoren døde i Harzen i 1902, men havde udtrykkeligt ønsket at blive jordfæstet ved siden af sin hustru, der var død i Sønderborg i 1875 og begravet på kirkegården ved Skt. Marie kirkegård. Derfor ligger byens første æresborger også her i et gravsted, som byen vedligeholder.
Magistraten lod indrykke en smuk omtale af von Cramer i forbindelse med hans død og begravelse. Her understreges, at han vandt stor respekt i civilbefolkningen på grund af sin varetagelse af ansvaret for byens sikkerhed.

Generalmajor von der Schulenburg

Også den næste æresborger var kommandant i Festung Sonderburg-Düppel, hvor han afløste von Cramer i 1876 og varetog opgaven frem til nedlæggelse af fæstningen i 1884. Han blev først udnævnt til æresborger i 1891, efter at han for længst havde forladt Sønderborg. Men magistraten bødede på den sene udnævnelse med samtidig at opkalde en gade efter ham. Den gade, der fik navnet von der Schulenburg Straße forløb — meget passende — gennem den preussiske skanse V i den nedlagte tyske fæstning. Det er den nuværende Batterivej, som var prydet med kommandantens navn. Efter Genforeningen valgte det ny byråd med dansk flertal at omdøbe en lang række af byens gader, og von der Schulenburg Straße blev nu til Batterivej til minde om den danske skanse, Slotsbatteriet, som oprindeligt havde ligget her. Omdøbningen i 1921 foregik dog ikke uden protester. Generalmajoren, der nu var bosat i Göttingen, skrev til Statsministeriet i København og ankede over, at byrådet havde frataget ham en del af hæderen. Der kom dog ikke noget ud af klagen. Fordanskningen var en kendsgerning.

U-bådskommandant Max Valentiner

Max Valentiner var søn af provst Fr. Valentiner i Sønderborg. Han fik officersuddannelse i marinen og var kaptajnløjtnant i 1914. Han blev nu udnævnt til kommandant i en undervandsbåd og opererede i Nordsøen, Atlanterhavet og Middelhavet. Her indlagde han sig stor hæder som den ubådskommandant, der havde sænket flest allierede skibe. Han var berømt for sin dristighed og fik tilnavnet „Der Schreck der Meere". Efter en særlig indsat ved Madeira blev han belønnet med den højeste tyske militære orden „Pour le mérite" (for den fortjenstfulde handling). Det kan ikke forbavse, at byrådet i Sønderborg fulgte denne hæder op med et æresborgerskab.
Efter Genforeningen korn der dansk flertal i byrådet, og i august 1920 stillede et af disse nye medlemmer forslag om at fratage Max Valentiner æresborgerskabet, da „man ikke kan anerkende en mand, der har sænket så mange neutrale skibe, herunder også danske, som æresborger". Afgørelsen blev udsat til det efterfølgende byrådsmøde, men det kom aldrig så vidt. For gennem sin familie havde Valentiner hørt om forslaget, og han skrev straks til byrådet og gav afkald på sin æresbevisning. At han fandt denne handling nødvendig, vakte stor opsigt, og det danske initiativ, der havde udløst det, skabte langvarig bitterhed i den tyske folkegruppe.

Malermester Christian Paulsen

Siden 1920 er der kun en gang blevet udnævnt en æresborger, og det var oven i købet en af byrådets egne — malermester og lokalhistoriker Christian Paulsen, der var konservativt byrådsmedlem 1958- 74. Han var født i 1902 på Kegnæs og blev uddannet som malersvend i Flensborg. Efter vandreårene med arbejde i flere europæiske lande blev han malersvend i København, Odense og Århus, før han vendte tilbage til Als og slog sig ned som malermester i Sønderborg. Her blev han hurtigt aktiv i mange bestyrelser, bl.a. idrætsforeninger, Sparekassen, Håndværkerforeningen og Grundejerforeningen.
I perioden 1939-1945 skrev og udgav han nogle skuespil, men et egentlig forfatterskab blev der først tid til, da han var blevet pensioneret i 1970. Derefter udgav han i alt fem bøger om Sønderborg i forvandlingens tegn. Bøgerne var gemytlige causerier — eller mosaikker som han selv kaldte det — over udviklingen i mands minde. De blev oprindeligt bragt som avisartikler i Jydske Tidende og nåede herved nåede ud til mange læsere. Christian Paulsen var en slagfærdig og god fortæller og meget værdsat som foredragsholder. Han var glad og taknemlig for det æresborgerskab, som han fik tildelt af byrådet i 1988, selvom han fandt det beklageligt, at det ikke — om førhen — medførte skattefrihed.

Fra: Sønderborg i 750 år - tværsnit og perspektiver

Peter Mads Clausen

I 2020 udnævnte Sønderborg Kommune sin første æresborger – nemlig Peter Mads Clausen, formand for Bitten & Mads Clausens Fond. Peter Mads Clausen, der netop var fyldt 70 år, blev hædret for den store indsats, som han og fonden har gjort – og fortsat gør – for Sønderborg Kommunes erhvervsmæssige og kulturelle udvikling.