På Sønderborg ladegård boede engang en dame, som lod en ny lade bygge. Hun havde overdraget arbejdet til en fremmed bygmester, og denne gik allerføst ud på "Skratmos" for at skære træpinde til tømmerværket. Bygmesteren gav intet svar på damens spørgsmål, men sagde: "Giv mig et stykke linned til en skjorte." Mesteren fik linnedet, lagde det sammen og tog sin tømmerøkse. Med et hug havde han skjorten skåret til. 

"Vil De sy den for mig?" spurgte han damen. Hun syede skjorten, og undrede sig over, at alt passede så godt. Kan han dette, kan han også bygge laden, tænkte damen.

Laden var for så vidt færdig, at den skulle rejses. Tømmermændene ville spille deres mester et puds, og gemte en uundværlig bjælke - det var et knæstykke- i jorden.

 - "Jeg ved nok, at der mangler et stykke" sagde bygmesteren, "men det gør ikke noget, og det skal heller aldrig komme ind i laden. Der skal hverken komme rotter eller mus indenfor de 104 latter i laden, og den skal aldrig brænde.

 I laden skal der virkelig have manglet et knæstykke i bjælkeværket. Taget havde også 104 latter, 52 på hver side.

 Endskønt bygmesteren beherskede den "sorte kunst", så lå det dog ikke i hans magt at beskytte laden mod ildsvåde. Den har sikkert heller ikke været fri for rotter og mus. 

 Natten til 18. august 1895 brændte de store gamle lader på Ladegården.