Slottets nordvestårn er endnu velbebaret. Det står i sin oprindelige form med undtagelse af taget, der måske før hen har haft et højt spir, som det også ses på Resens tegning. I tårnet findes to ganghvælvinger, den ene i stueetagen, er et mørkt og skummelt fængsel, næsten uden lys. 

Foran indgangen til cellen er endnu den dobbelte dør bevaret. Den består af tykke egetræsplanker med stærkt jernbeslag. Den sidste fange i dette tårnkammer skal have været  en skomager fra Mølby.

Herom fortælles: "Da han blev udtagen af arresten, var han næsen forkommen af den usunde luft. Det var nemlig en gammel rig kone i denne by, som fandtes ihjemslagen af et klokkelod i sin egen stue og som bemeldte person mistænktes for at have gjort, efter hans egen kones udsagn.

Da manden var meget drikfældig, er det muligt, at hun har gjort dette for at slippe af med ham. Før sin død flyttedes han til et mildere fængsel, men han døde kort efter, uden dog at have bekendt det mindste for præsten, som var tilsted i hans dødsstund, og hin mordhistorie skal aldrig senere være blevet opklaret.!