I Midten af det forrige Aarhundrede blev der i Sønderborg fejret tre Fester, i hvilke hele Befolkningen tog mere eller mindre Del: Skipperlaget, Skyttefesten og Drenge-Borgerskolens Fugleskydning.
Omkring 1840 arrangerede daværende Rektor Peters, af Eleverne kaldet »Ole« en Fugleskydning for Drengene i Rektorklassen; kun ganske faa af Eleverne i Kantorklassen fik Lov at deltage. Hver Deltager maatte forud betale et Bidrag, som skulde dække Udgifterne til Gevinster og andre Festarrangementer. Flere Uger i Forvejen blev der under Ledelse af daværende Sergent Johannsen, ekserseret paa Skolepladsen, thi ved Festen, som i Reglen fandt Sted i Forsommeren, gik det fuldt militærisk til. Drengene havde valgt sig en Kaptajn, som førte Kommandoen, desforuden Oldermænd, Løjtnanter og Tropsførere.
Paa, Festdagen samledes Drengene om Morgenen paa Skolepladsen, alle i hvide Bukser. Med et Musikorkester i Spidsen drog man i streng militærisk Orden til Huset, hvor sidste Aars Konge boede Undertiden havde Skolen sit eget Orkester, thi der fandtes Musikinstrumenter i Rektorklassens Besiddelse. Hver Deltager havde et Gevær af Træ, Officererne til dels lange, til dels korte Sabler; yngre Drenge bar Kranse, til hvilke Gevinsterne var fastgjort. Disse Kranse havde Pigerne i Skrivemesterklassen bundet, til Tak derfor blev de trakteret med Kager af Rektor Peters. Denne havde altid stor Glæde af Festen, og han tog altid ivrig Del i Forberedelserne; derfor havde hans Elever det altid godt hos ham i disse Dage.
Efter at man havde afhentet Kongen, marcherede Toget til Rektorens og Pastorens Boliger, hvor Kaptajnen hver Gang udbragte et »Leve«. Skydningen fandt Sted paa Østerhagen ved den lille Skratmose, i senere Aar paa den saakaldte Papagøjekobbel, som sandsynligvis har Navn efter den dengang afholdte Fugleskydning. Der blev skudt med en Armbrøst efter en Træfugl. Armbrøsten var saa stor og tung, at mindre Drenge ikke kunde tumle den, saa maatte en voksen spænde og sigte, og den paageeldende Dreng havde hun at trykke af. Enhver, som skød enten en Vinge, Hoved, Hale eller lignende ned, fik en Gevinst, og den, der tilsidst skød Kroppen, var »Konge«. Hver Gang, der faldt et Stykke ned, blev det ledsaget af høje Hurraraab, som naturligvis var særlig kraftige ved Kongeskudet.
Naar Fuglen ikke vilde gaa itu, hjalp man den dertil ved at save i den. En Mængde Tilskuere indfandt sig om Eftermiddagen paa Østerhagen, og paa den Dag havde alle Børnene fri fra Skole.
Naar Skydningen var forbi og Gevinsterne uddelte gik det igen i militært Optog tilbage mod Byen. Kongen som gik imellem Oldermændene bar Kongesymbotet, en ca. 11 cm høj oval forgyldt Messingplade, paa hvis øverste Rand var anbragt en Krone. Paa selve Pladen saas to korslagte Faner, over hvilke der befandt sig en Due. Bagsiden bar følgende Indskrift: »Til Erindring om J. F. Bønning 1842«. Foran Kongens Bolig udbragtes endnu et Leve for Kongen, og Toget drog videre til Skolegaarden hvor det opløstes.
Nogle Dage senere fandt der som. Afslutning et Bal Sted paa Raadhuset, til hvilket Skytternes Forældre, Søskende og Veninder blev indbudte. Hver Deltager betalte for sig og sin »Dame« 4 Rigsmark. Der gaves Kager, The og Limonade. Kaptajnen havde det Hverv at udbringe de forskriftsmæssige Hurraraab for Rektoren, Borgmesteren og Præsten. Bagefter blev der danset indtil den lyse Morgen.
Omkring 1875 ophørte Fugleskydningen, man skød da i Stedet for med Bøsser mod en Skive. Samtidig blev det bestemt, at Elever fra 2. og 3. Klasse nu ogsaa kunde deltage. Men det gik dog stadig strengt militært til, Læreren overtog Indøvelserne. Festen blev stadig mere og mere en Fest for hele Sønderborgs Ungdom. De, der ikke skød, beskæftigede sig med Potteslagning, Biden til Kringle, Sækkeløb og andre Folkeforlystelser. Festen fandt nu for det meste Sted i Kathrinelund og i Skyttegaarden, hvor der jo var Skydebaner; i de sidste Aar endogsaa i Kurhuset. Den sidste Skydning fandt Sted i 1892. Forskellige Lærere var Modstandere af disse Skyttefester, særlig den daværende Rektor Marxen, der foranledigede, at de ikke mere fandt Sted; i Stedet for disse blev der arrangeret Skoleudflugter.

Fra "Fra Als og Sundeved", 1935