 |
Da Dronning Dorothea, Kong Christian III. enke, endnu levede på sit enkesæde, Sønderborg, var det bestemt, at hertug Hans den Yngre og hertuginde Elisabeth skulle tage bolig på slottet efter moderens død. Dronning Dorothea foretog derfor mange forandringer og forbedringer på slottet for at gøre det så bekvemt og hyggeligt for det unge fyrstepar som muligt.
1566 skriver hun til sin datter Anna, der var gift med kurfyrst August af Sachsen, og beder hende om at sende en vandkunstner endnu i denne sommer, da hun ville have lagt vand ind på slottet.
Det var netop i vandkunstens tid, da fyrster og adelige anvendte store summer for at få frisk vand ledet ind på slottene og ved hjælp af pume få det op i de højere stokværk, dels til nyttebrug og dels at man ved festlige lejligheder kunne danne fontæner og kaskader i gården. Således anvendte Frederik II. store summer på sin vandkunst på Kronborg.
Kurfyrstinde Anna må straks have sendt en vandkunstner til Sønderborg, for allerede i november 1566 kan dronning Dorothea meddele datteren, at nu har vandkunstneren ført vand ind på slottet. Denne kunstner var Michel Fritsche fra Saida i Sachsen, og for sit arbejde modtog han den beskedne løn af 50 daler.
Vandledningen i Sønderborg førte fra skrænten ved Jomfrustien ned til Havbogade, derfra under Havbogade og Søndergade til slottet. Ledningen består af gennemborede træstammer. Et par stykker af disse ledninger opbevares i Museet på Sønderborg Slot.