En bonde fra Asserballe tog ofte ud til Sønderborg og tiggede og bad Hertug Hans om, at han dog måtte beholde sin jord, som hetugen ville lægge under Gammelgaard. Hertugen blev tilsidst ked af bondens plageri, og pålagde to skildvagter, at når bonden kom igen, skulle de sørge for, at han kom ud af verden.
Da bonden kom igen, huggede de ham ned. Men i samme øjeblik han hoved faldt til jorden, syntes begge soldateren, at der kom ligesom et menneskes skygge, der tog hans hoved og forsvandt med det under armen. Kroppen kastede soldaterne i slotsgraven.
- Da Hertug Hans lå på dødssengen på Lyksborg Slot, viste den samme skikkelse sig for ham, og i vildelse bad han de tilstedværende, at smide bonden fra Asserballe ud, han ville ikke se ham for sine øjne.