Da den fangede kong Kristian den Anden i februar 1549 forlod Sønderborg Slot efter sytten års fangenskab, for at blive overført til et mildere fængsel på Kalundborg, hvor han døde den 20. januar 1559, fortæller man at den mægtige og rige Alsing-herremand, Thomas Sture til Gammelgaard og Helvedgaard, modtog kongen på vindebroen for at tage afsked med ham. 

Sture var temmelig skaldet, og kongen sagde skæmtende til ham, at den store måtte have været heftig og stærk, som havde blæst håret af hans hoved. Men herremanden var ikke sen til at give kongen svar efter tiltale: "Ja, men stærkere må dog den storm have været, som blæste kronen af dit hoved, Kristjern".