Sønderborg Social-Demokrat

Mandag den 6. oktober

 

Skiftet mellem Broerne over Alssund af vidtrækkende samfundsmæssig Betydning for hele den sønderjydske Landsdel.

 

Sønderborg By fester for den nye Broforbindelse mellem Als og Sundeved med Fakkeltog gennem gaderne, Illumination af den gamle og den nye Bro, Baaltaler og Folkekoncert.

 

FORTID OG FREMTID

mødes i nuet, når pontonerne i morgen svajes rundt, og den den gamle historiske træbro lægges op for at afvente sin videre skæbne. På forbavsende kort tid har ingeniører og arbejdere af stål og beton rejst det imponerende nye broværk, som nu overtager funktionerne efter den gamle bro, der af tiden, alt forkrænkeligts nådeløse dommer, er sat uden for dagens gerning.

Skiftet mellem broerne, der på sin vis betegner skifte mellem slægter og tider, vil blive markeret af en folkefest, der synes at ville antage store  dimensioner. Og der er virkelig grund til at understrege, at begivenheden er af vidtrækkende betydning, ikke blot for Als og Sundeved, men praktisk talt for hele den sønderjydske landsdel og desuden en ikke ringe historisk interesse.

 

BROEN DER FORSVINDER

Pontonbroen mellem Als og Sundeved skriver sig fra 1856. Allerede flere år forinden var tanken om at forbinde Als med Jylland ved en bro fremme i den sønderjydske befolkning i både læge og sagkyndinge kredse. Imidlertid trak de truende skyer op i forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne og sindene optoges i stadig højere grad af de politiske forviklinger. Det blev da kringen 1848, som gav det første stød til brotankens virkeliggørelse. De danske tropper var i alt for høj grad hemmet af de vanskelige og tidsslugende sejladser over sundet, og ikke længe efter kampens begyndelse blev en interimistisk bro slået over det strømstærke farvand. Den fik dog aldrig betydning udover det rent militært-strategiske, og med krigens ophør var det ude med den første Alssundbro.

Så meget var dog nået ved den interimistiske bro, at der var skabt grundlag for det videre arbejde med broprojekterne. En af de militære teknikere, som havde været med til at udforme planer til den midlertidige bro, en løjtnant Kristian Petersen, gav udkast i udførlige tegninger til en pontonbro til anvendelse i det daglige livs samfærdsel. I det store og hele blev det disse tegninger, der var basis for den offentlige licitation, om i april 1856 blev udbudt på en pontonbro over Alssund. I september samme år var man nået så vidt, at det højtidelige regulativ for broens benyttelse kunde udstedes, og den   21. september fand indvielsen sted under udfoldelse af megen pomp og pragt.

Ingen skulde den gang ane, hvilke betydningsfulde begivenheder, der skulle knytte sig netop til denne bro. Den så de danske troppers fortvivlede, rastløse flugt på den blodige Dybbøldag 18. april 1864. Den var de slagne troppers sidste håb: den var kappet og sænket, før forfølgerne nåede frem.

Efter krigen blev broen atter det uundværlige bindeled i samkvemmet melle og ø og halvø. Lige til århundredeskiftet bevaredes broen i  sin oprindelige skikkelse, men i 1906 skete den efter tidens forhold omkalfatrende modernisering, at det gamle hånddrevne svajespil blev erstattet af en dampmaskine. Verdenskrigens uromættede tider ramte broen allerede fra de førstebevægede austdage. Også da kom den til at tjene militære interesser, idet den slæbtes til Slien fjord for at lette de tyske troppetransporters overgang. Efter af have gjort fyldest der, fik den atter sin gamle plads, hvor den forøvrigt en nat blev løbet i sænk af et mægtigt tysk krigsskib, der for fuld fart stod ind til flådestationen i Sønderborg. 

Nu hører alt dette historien til. Tidens ilsomme tempe stillede større krav til hurtig og bekvem overgang fra kyst til kyst og hurtigere gennemsejling for den stedse stigende skibsfart.

 

ALSSUND-BROEN - LANDETS STØRSTE.

Nu står den nye Alssundbro færdig. Skridt for skridt har vi set den mægtige brokonstruktion skride frem. Nogle af de karakteristiske gamle huse ved havnen har måttet vige pladsen for den gigantiske brodragere i stål og beton, og i sejlløbets dybe rende er nedsænket mægtige strømpiller. Over brodækket, som ligger over 8 meter over vandspejlet, hvælver stålbuerne sig i enkle stærke linier, der forlener broens praktiske udformning med ikke ringe skønhed.

Den gamle bro bød kun meget vanskelige gennemsejlingsforhold, medens brofaget i den nye spænder over 30 meter, og broklapperne på et øjeblik lader sig hæve og sænke. Broens midterparti, det 75 meter lange buefag, der det længste i nogen dansk bro, men det nåes jo i sin tid af Lillebæltsbroen. Det mægtige værk, som tjener vore teknikere og arbejdere til ære, er helt igennem dansk arbejde, skabt af firmaet Monberg & Thorsen, København og Allerup nye maskinfabrik, Odense. Det står stat, amt og kommune i ca. 3 millioner kroner, hvoraf dog den ene falder på arbejdet i land og ekspropriationer.

Af anlægskapitalen skal staten udrede ca. 60%, medens amt og kommune udreder hver halvdel af resten. 

Broens 5½ meter brede kørebane flankeres af et to meter bredt fortov og statsbanernes sporforbindelse mellem stationen på Sundeved og havnen i Sønderborg.

Med den nye bros åbning bortfaldt fra 1. oktober den faste broafgift som hver eneste brofarende måtte erlægge i de morsomme vagthuse ved pontonbroen og som skæppede godt i det offentliges kasse.

 

INDVIELSEN, FAKKELTOG OG ILUMINATION AF BROERNE.

Til den højtidelige åbning af Alssundbroen har generaldirektoratet for statsbanerne inviteret en række notabililteter fra by og egn og fremtrædende personligheder fra hovedstaden.

I øvrigt teger indvielsen sig til at ville forme sig som en storstilet folkefest.

Når den officielle højtidelighed om formiddagen kl. 10 1/4 på selve broen har været benyttet til passage, går broklapperne i vejret og "Mommarkfærge" og andre skibe tilhørende Sønderborg Dampskibsselskab sejler gennem sejlåbningen. Broen er således dermed indviet både til lands og til vands.

Om aftenen fester altså Sønderborg by. Kl. 8 udgår fakkeltoget fra slotspladsen, forrest brandværnsmændene, derefter drenge- og pigespejdere fulgt af Pfadfindere, DUI og FDF. Fire orkestre vil skiftevis spille og ned gennem rækkerne vil 175 fakkelbærere være fordelt. Det blilver et festlig syn, når dette tog i faklernes skær vandrer over Pontonbroen og den nye bro. Der sluttes af på Kirketorvet, hvor faklerne kastes i bål, og hvor amtmand Lundbye og borgmester Jacobsen holder korte båltaler.

Alt dette sker på Sønderbor Journalistforenings initiativ. Men også kommunen har truffet sit arrangement for at understrege dagens festlige karakter. Om aftenen vil begge broer blive illumineret ved byens foranstaltning, og fra kl. 9-11 musicerer et stor orkester på Kirketorv.

Det vil blive en broindvielse, som sent vil gå i glemme og hele landet vil på en måde blive delagtig i den gennem filmsoptagelsen til filmsugerevyen.