 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Allerede under tre-årskrigen havde behovet for en fast forbindelse over Alssund vist sig nødvendig. En midlertidig pontonbro var blevet anlagt af militæret, men blev nedlagt igen ved krigens slutning.
Behovet var der stadig, og i 1856, kunne man indvie ”Kong Frederiks den syvendes bro over Alssund”. Åbningen skete ved håndkraft!
Det blev senere afløst af dampkraft.Pontonbroen var under kampene den 18. april blevet delvis ødelagt, men blev dog snart for igen repareret for statsmidler. Byen havde hidtil forestået broens drift, men fra 1869 bortforpagtedes den til tidligere skibskaptajn Baumbeck, hvilket gav en noget større indtægt til byen, end hvis denne selv havde forvaltet driften. Det fremkomne overskud indgik fra 1879 i byens kasse.
Beboerne på Sundeved-siden klagede gentagne gange over, at de også skulle betale for at komme over broen i livsvigtige anliggender, og det bestemtes derfor 1881, at de, der søgte læge eller apotek i Sønderborg, kunne passere gratis, ligesom vogne, der befordrede længe, kredsdyrlæge eller jordemødre, ikke mere skulle betale for passagen. Men derved var Sundeved-beboerne ikke tilfredse;i 1893 erklærede de Sønderborg krig, idet de afgav en højtidelig erklæring om, at de ikke ville handle i Sønderborg, så længe de skulle betale bropenge.
I første omgang gav aktionen ikke resultat, men senere slap beboerne på Sundeved-siden en tid for at betale den forhadte afgift.
Fra 1909 måtte de imidlertid igen betale som andre, idet skolebørnene dog forblev fritagne, da skolerne jo lå på Als-siden. Også sejlskibe havde måttet betale en afgift for at komme igennem broen; kun en gang om dagen, mellem kl. 12-13, kunne de passere gratis. I 1890'erne krævede regeringen i Slesvig imidlertid, at skibe hele døgnet vederlagsfrit skulle kunne passere broen, og dette krav medførte, at den til gene for landtrafikken herefter måtte åbnes meget oftere end tidligere. Der skulle nu også mere mandskab til at betjene broen, og afgifterne for den kørende og gående trafik måtte derfor sættes i vejret.
Ved århundrede skiftet fandt der dog igen en nedsættelse sted. Taksten for at passere broen var herefter for en fodgænger 5 pf. mod tidligere 8 pf. I øvrigt ophørte bortforpagtningen af broen 1902, og den blev nu igen drevet for byens regning.
Ved forhandlingerne om placeringen af flådestationen måtte byen forpligtige sig til at gøre broen større og at lade åbningen ske ved motorkraft, således at de store krigsskibe let kunne passere den. Denne ombygning fandt sted i 1907 og kom til at koste 141.000 mk. Det første par år åbnedes broen ved hjælp af dampkraft, og fra 1909 til dels ved hjælp af en elektromotor. Broen måtte nu åbnes meget hyppigere end før, og selv om åbningen skete ved motorkraft, måtte der dog ansættes mere personale til betjeningen, og dette i forbindelse med forrentningen af ombygningssummen ført med sig, at broens drift kom til at give et ret betydeligt underskud, som måtte betales af byens skatteydere.