Ved indvielsen af Sct. Jørgens Skole.
Det er dog værd at bemærke, at hverken Sct. Jørgens Skole eller Ahlmann-Skolen endnu har fået de navne, vi kender dem under i dag, men omtales om Skolen ved Kongevejen og Kommuneskolen ved Kirketorvet.

Der findes i Sønderborg tre kommunale skoler: Ahlmann-Skolen, Kongevej 35, opført 1907-27, der har grundskole og mellem- og realskole, Sct. Jørgens Skole, Kirketorvet, opført 1937; den har grundskole og eksamensfri mellemskole, og endelig er der den tyske Herzog Friedrich Schule, Kirkeallé 9, opført 1870. Reimers Skole er en Filial til de to andre danske skoler.

Ved genforeningen var skolerne officielt uden navne; men for at skelne dem fra hinanden dannede der sigt snart i folkemunde navne, der var påvirket, dels af skolernes udseende og dels af deres begliggenhed.

 Ahlmann-Skolen kaldte man ”Kongevejskolen” eller ”Skolen ved Kongevej”, Herzog Friedrich Schule hed ”den røde skole” og Reimers-Skole ”den gule skole”, og da Sct. Jørgens Skole blev bygget, fik den straks navnet ”Kirketorvskolen”.

 Disse navne var ikke meget præget af fantasi, og da skoleinspektør Bernhard Hansen overtog embedet som leder af Sønderborg skolevæsen, tog han initiativet til at finde andre navne. Det skulle være navne, der med tiden kunne dække over traditioner, navne, der sagde noget om det liv, der levede på den enkelte skole. 

 Tanken om ny navne kom fra skoleinspektør Bernhard Hansen, men snart var så godt som alle lærerinder og lærere lige så interesserede, og interessen bredte sig ud til befolkningen, navnlig gennem pressen.

 Dagbladet ”Dybbøl-Posten” lod afholde en konkurrence om de bedste navne til de to danske skoler: Kongevej- og Kirketorvskolen. Belønningen for det bedste navn var en femkroneseddel. Resultatet var en stor bunke breve fra by som fra land, og forslagene var mange. Mange af navnene blev foreslået af flere; men ved optællingen var der dog 31 navne, som befolkningen så skulle stemme på. Forslagene var følgende: Alssundskolen, Borgmester Nielsens Skole, Alléskolen, Kirketorvskolen, Ahlmann-Skolen, I.P. Reimers Skole, Hans Norsk Skole, Finsens Skole, Ankers Skole, Marie-Skolen, Kronprinsesse Ingrids Skole, Dronning Alexandrine-Skolen, Karoline Amalie-Skolen,Grundtvigs-Skolen, Vestre Skole, Høstens Skole, Fredens Skole, Friheds Skolen, Nordslesvig-Skolen, Grænselands-Skolen, Borgmester Kock's Skole, Redaktør Jessens Skole, Drachmann Skole, Ammundsen-Skolen, Kongekskolen, Frederiks-Skoklen, Sct. Hans-Skolen, Østre Skole, Håbets Skole, Sønderjyllands-Skolen, Grundlovsskolen.

Stemmeafgivningen var stor, og det overvejende antal stemmer samlede sig om ”Ahlmann-Skolen” som navn på skolen ved Kongevej og ”Marie-Skolen” som navn på skolen ved Kirketorvet. 

Afstemningens resultat blev sendt til skolekommissionen, der i sit møde den 6. dec. 1937 vedtog at indstille til magistraten, at 

Kommuneskolen ved Kongevej kommer til at føre navnet ”Ahlmann-Skolen”, og at kommuneskolen ved Kirketorvet kommer til at føre navnet ”Sct. Jørgens Skole”.

Sammen med indstillingen fulgte fra skoleinspektøren en skriftlig redegørelse om grunden til, at navnene var valgt. Heri hed det bl.a.:

Om navnet ”Sct. Jørgens Skole” for skolen på Kirketorvet indskrænker jeg mig til at pege på værdien af i et skolearbejde a kunne gå ud fra hjemstavnen selv, og dette kan på ingen måde gøres bedre end netop der, hvor denne i sit navn er fæstnet til selve skolen . . .

Til skolen på Kongevejen er navnet hentet fra et andet område end folkelivet, idet Ahlmanns navn foreslås anvendt her, vel nærmest ud fra det synspunkt, at det er en smuk og tiltalende tanke at knytte en folkeførers navn til en skole, hvor den kommende slægt opfostres . . . . Ahlmanns motto er et naturligt bannermærke for en skole, der efter evne søger at løfte en dansk arv i Sønderjylland . . .

Om begge navne gælder det, at de straks placerer skolerne som den danske befolknings . . . . Om en Ahlmann-Skole gælder tillige, at den uden for Sønderborg både i Sønderjylland og det øvrige land, i kraft af Ahlmanns tilknytning til byen, straks vil være stedbestemt.

Magistrat og byråd vedtog skolekommissionens forslag, og i 1938 bruges for første gang navnet ”Ahlmann-Skolen” i en ansøgning om tilskud til den danske skoles første lejrskole på Rønshoved Højskole. Siden den tid er navnene ”Sct. Jørgens” og ”Ahlmann” gledet ind i folks bevidsthed, så alle bruger dem og alle – så vidt man kan skønne – synes om dem.

Det næste skridt i navnenes historie finder sted i 1940. Da ansøger det tyske skolenævn om tilladelse til at bruge den tyske skrivemåde i navnet Hertug Frederiks Skole, så det blev ”Herzog Friedrich Schule”.

Af gode grunde kunne skolekommission og byråd ikke nægte godkendelse, og forslaget blev vedtaget den 2. december 1940. Samtidig vedtog man at give den gule skole navnet Reimers-Skolen efter den kendte sønderjyske folkefører, Sønderborgeren Peter Reimers (1826-1922), hvis mindesten er rejst i anlægget lige over for skolen.

Ant. Birkeland