1168 Det sydlige Als hærges af Venderne.
1169 Kong Valdemar d. St. bygger Sønderborg Slot som værn mod Venderne.

1253 Slottet erobres og ødelægges delvis af Kong Kristoffer I.
1256 15. Juli udsteder Hertug Valdemar et brev til munkene. i Løgumkloster, dateret »Sønderborg Alsie «.
1276 modtager Kong Erik Glipping to svenske prinser på Sønderborg (Germar, »Geschichte des Hauses Sonderburg«).
1283 i Juli opholder Kong Erik Glipping sig på Sønderborg.
1289 bragtes Drost Peter Hoseøl til Sønderborg Slot, da Hertug Valdemar Eriksøn havde taget ham til fange under Danehoffet i Nyborg.

1306 sluttedes på Sønderborg et forlig mellem de stridende parter angående det gods, som de fredløse ejede i Sønderjylland.

1307 omtales St. Jørgens Hospital første gang (»Hospitale in Söndræburgh Alsö«), det var som andre St. Jørgensgårde bestemt for Mennesker, der led af smitsomme Sygdomme, især spedalske.

1326 30. Marts besegles på Sønderborg et forbund mellem Hertug Valdemar V. og Drosten Laurids Jonson og marsken Ludvig Albrektsen mod Kristoffer II. Hertug Valdemar havde en tid lang sin residens på Sønderborg.

1333 og følgende år residerer Hertug Valdemar V. på Slottet.

1334 nævnes Sønderborg første gang som By.

1335 1. Maj stadfæster Hertug Valdemar Aabenraa bys skrå (dateret: Sønderborg).

1340 4. Juni, Pinsedag, fejrede Valdemar Atterdag sit bryllup med Hertug Valdemars Søster Helvig på Sønderborg.

1344 boede Valdemar Atterdag på Slottet, hvor han
sluttede Forlig med de holstenske Grever Henrik
og Nicolaus.

1350 boede Hertug Valdemar V. på Sønderborg,
fordi han havde pantsat Gottorp til Gerhard d. St.

1358 belejrer Valdemar Atterdag Slottet. Hertug Valdemar havde sluttet sig til Kongens fjender, han opholdt sig ikke på Slottet, men derimod hans Hustru Richardis. Hun bønfaldt Kongen og opnaaede derved, at han gav hende slottet og byen tilbage imod at hun underskrev den forpligtelse, bl. a. at Hertugen saalænge krigen varede, kun maatte opholde sig paa slottet 2 — 3 Dage ad gangen og kun med 20 Mand.

1373 var Valdemar Atterdag paa Sønderborg, hvor han forhandlede med Hertuginde Richardis, der nu var blevet enke.

1400 i Paasken skænker væbneren Peder Skød sine Jorder i Dybbøl, hvis ejer før var Jesse Ufrid, til St. Maries alter ved St. Jørgens Kapel i Søn, derborg, for at der ugentligt kunne læses messe for hans og hustru Catharinas sjæls salighed.

1408 blev Otto Spliet amtmand og lensmand på Sønderborg.

1409 — 10 belejrer Erik af Pommern Sønderborg Slot, uden at kunne indtage det, og lod her dronning Margaretes yndling, den svenske ridder Abraham brodersøn, hvem Belejringen var overdraget, henrette paa grund af tyrannisk færd.

1437 konfirmerer Hertug Adolf de spedalskes privilegier i Sønderborg.

1453 nævnes Hartvig Spliet, en søn af Otto Spliet, som lensmand paa slottet.
1460 pantsætter Christian I. Sønderborg slot og len til Johan Ahlefeldt for 18 000 mark.

1461 konfirmerer Christian I. Sønderborg bys privilegier.

1467 bliver Johan Ahlefeldt købt ud af Greve Gerhard, Christian I. Broder, kort efter sætter Christian I. sig i besiddelse af Sønderborg.

1470 pantsætter Christian I. Sønderborg slot og len til sin dronning Dorothea for 14 000 rhinske gylden.

1473 stadfæster Christian I. St. Gertruds Alters privilegier i Sønderborg.

1480 udnævnes Peter Ahlefeldt til amtmand og lens, mand på Sønderborg; han dør 1483 og efterfølges af Iven Reventlow.

1488 nævnes første gang en borgmester i Sønderborg. Sønderborg Skomagerlaug privilegeres.

1490 Ved hertugdømmets første deling kommer Sønderborg under den kongelige del, slottet og lenet er fra 1490 — 1497 livgeding for Christian I. enke, Dorothea.

1500 bliver Hans Johansen Lindenow amtmand og lensmand på Sønderborg, han dør 1512, hans efterfølger er Henrik Pogwisk indtil 1515.

1509 boede Kong Hans på slottet, hvor han under 20. Juli fra »nostra avis regia Sunderborg« skrev et Brev til den skotske Konge.

1510 lod Kong Hans (1496 —1512) bygge orlogs, skibe i Sønderborg, samtidigt pålagde han byens indbyggere at brygge øl til flåden. — Kong Hans boede af og til på Sønderborg.

1513 boede Christian II. på Sønderborg (»up unsem Schlote Szunderborch «), hvor han ved brev af 9. Oktober tog Preetz' Kloster og alt dets gods under sin beskyttelse.

1514 får Christian II. dronning Isabella ( gift 11. Juli 1514) Sønderborg og Nordborg som livgeding.

1515 — 23 styres amtet af lensmand Mandrup Holck, fra 1523 — 26 af Detlef Ahlefeldt.

1522 — 23 lod Christian II. dele af arkivet, der var opbevaret på Segeberg, flytte til Sønderborg, et udtryk for, at Sønderborg regnedes for at være en af de stærkeste og sikreste borge i riget.

1523 belejrer holstenske tropper slottet, for at sikre det for Frederik I.

1524 Torsdagen efter Michaelis konfirmerer Frederik I. Sønderborg bys privilegier.

1526 udnævnes Detlef Brocktorp som amtmand og lensmand på Sønderborg.

1532 9. August føres Christian II. som fange til Sønderborg.

1538 dør Detlef Brocktorp, Christian II. vogter. Hans Ligsten findes i St. Marie Kirke.

1541 Den første lutherske præst i Sønderborg, Johan Wechter, får kaldsbrev af Christian III. Christian III. konfirmerer »am Donnerstag zun den helligen Wynachten« byens privilegier.

1545 25. marts blev Hertug Hans d. Y. af Sønderborg, Christian III. søn, født på Koldinghus.

1549 Christian II. forlader Sønderborg den 17. februar for at blive overført til Kalundborg, hvor han fik et mildere fængsel. Her døde han 1559.

1550 Christian III. lader bygge en Skole i Sønder, borg. Thomas Sture til Gammelgård og Helvedgård udnævnes til amtmand i Sønderborg (+1563).
6. November anmoder Christian III. Thomas Sture om at lade køre sten, kalk, tømmer o. a. og forberede den store ombygning af slottet.

1551 og følgende år lader Christian III. Slottet ombygge.
indføres »Sonderburger Karkswarenbook «, med forord af Thomas Sture.

1556 — 57 opføres under Ledelse af Hercules bygmester en vægtermur på slottet og andre befæstninger.

1559 dør Christian III. Hans enke Dorothea overtager Sønderborg slot og len m. m. som enkegods.

1561 20. December konfirmerer Dronning Dorothea
Sønderborg bys privilegier.

1562 foretager Dronning Dorothea større restaureringer på slottet.

1564 ved Frederik II. deling af Hertugdømmet, tilfalder Sønderborg len med Nordborg, Pløn etc. Hertug Hans d. Y.

1565 23. Juni giver Dronning Dorothea St. Jørgens Hospital en ny ordning.

1566 anlægges den første vandledning i Sønderborg ( Dronning Dorotheas vandkunst). vandkunstneren Michel Fritsche fra Saida i Sachsen leder vandet fra Kirkebakken til slottet.

1567 — 71 er Hans Blome til Gammelgård og Helvedgård (Thomas Stures Svigersøn) amtmand i Sønderborg.


1568 bygger Dronning Dorothea slotskapellet, hvor hidtil Valdemar Atterdags gamle kirke var, den blev fuldført 1570.
19. September: Hertug Hans d. Y. fejrer sit bryllup på Koldinghus med fyrstinde Elisabeth af Braunschweig Grubenhagen.

1571 nævnes Sønderborg Skipperlaug i et bønskrift til Dronning Dorothea.

1571 Dronning Dorothea lader en skibsbro bygge foran slottet (Sønderbro).
7. Oktober dør dronning Dorothea på Sønderborg og bisættes i den gamle krypt.
Hertug Hans d. Y. tager sin residens på Sønderborg.

1573 18. Januar: Hertug Alexander fødtes på Sønderborg.

1577 forordner Hertug Hans, at huse i Sønderborg ikke mere må tækkes med strå på grund af brandfaren.
1579 Kong Frederik II. besøger Hertug Hans på Sønderborg.


1582 Frederik II. lader sin moders, Dronning Dorotheas Kiste overføre til Roskilde.
Byens beboere hærges af pesten.

1584 15. Marts fødtes hertug Philip (senere til Glyksborg) på Sønderborg.

1585 har Sønderborg 361 skattepligtige borgere med en samlet Skatteindtægt på 258 M. 10 ß.

1586 Hertuginde Elisabeth, hertug Hans d. Y.'s første gemalinde, dør på Østerholm og bisættes i Sønderborg. Hertug Hans lader det nuværende gravkapel bygge.

1587 Epitafiet rejses overi Indgangen til gravkapellet i slotskirken.
Hertug Hans forordner, at der skal anlægges en »Jordebog og Protokol for St. Jørgens Hospital«.

1588 fejrer Hertug Hans bryllup med sin anden gemalinde Agnes Hedwig af Anhalt, enke efter kurfyrst August af Sachsen. brylluppet holdes på Sønderborg. Frederik II. var iblandt gæsterne.

1589 23. November: Bryllup på Sønderborg. Hertug Hans' Datter Dorothea, født 1569, vies til hertug Friedrich af Liegnitz.

1590 giver hertug Hans Sønderborg By en markedsordning, gennem hvilkenb byen får en købstads fulde Rettigheder.

1595 lægges Grunden til den nye Kirke (St. Marie Kirkes Ombygning).

1596 udsteder Hertug Hans en forordning for byens bagere.

1599 24. Marts underskriver hertug Hans, borg, mester og råd og bygmester Peter de Castello St. Marie Kirkes byggekontrakt.
Henrik Ringerink, Flensborg, skærer Prædikestolen til St. Marie Kirke, hans løn er 80 Rdlr.

1600 indvies den ny opførte St. Marie Kirke.

1601 Smedene i Sønderborg får deres laugsartikler konfirmeret.
1. Juni: Bryllup på Sønderborg. hertug Hans' datter Anna vies til hertug Bogislaw XIII. af Pommern.

1610 Sønderborg hærges af en ildebrand. Rådhuset og 28 huse brænder. Hertuginde Agnes Hedwig fordeler 100 Thlr. til de brandlidte.

1614 Nyordningen af Sønderborg Skipperlaug.

1616 3. November dør hertuginde Agnes Hedwig og bisættes den 19. December i gravkapellet på Sønderborg.

1618 får St. Marie Kirke et nyt alter, skåret af Sønderborgeren Niels Tagsen.

1621 11. Februar opretter hertug Hans sit testa, mente, efter hvilket Hertug Alexander arvede Sønderborg slot og len.

1622 9. Oktober dør Hertug Hans på Glyksborg. 4. November ankommer Liget til. Sønderborg slotskirke.
27. November højtidelig bisættelse i gravkapellet. Kong Christian IV. var tilstede ved bisættelsen. Hertug Alexander tager residens på Sønderborg (1622 — 27).

1623 2. Januar: Hertug Alexander konfirmerer Søn derborg bys privilegier.
Niels Tagsen bygger Hertug Alexanders stol i St. Marie Kirke.

1624 Hertug Johan Adolph dør på Nordborg og bisættes 3. Maj i gravkapellet på Sønderborg.

1627 13. maj dør Hertug Alexander på Sønderborg. Han efterfølges af sin Søn Hertug Johan Christian (1627 — 53).
18. September: Hertuginde Dorothea (Alex, anders enke) og Hertug Johan Christian konfirmerer Sønderborg bys privilegier.

1632 udfører Hertuginde Dorothea ombygninger og betydelige forbedringer ved St. Jørgens Hospital.

1639 5. Juli dør Hertuginde Dorothea på sit enkesæde Gammelgård og bisættes på Sønderborg den 13. August.
Pesten grasserer i Byen. I St. Jørgens Hospital dør foruden økonomen 11 indvånere.

1640 dør Sønderborgs kendte Billedhugger, Niels Tagsen.

1641 18. Marts privilegeres Sønderborg bagerlaug.

1642 konfirmeres Sønderborg smedelaugs rettigheder.

1653 13. Juli Hertuginde Anna, Johan Christians Enke, konfirmerer Sønderborg bys privilegier som formynder for den mindreårige Christian Adolph.
13. Juli aflægger byen troskabsed til hertug Christian Adolph.

1654 Sønderborg smedelaugs privilegier stadfæstes af hertug Christian Adolph og hertuginde Anna.

1657 Slottet og byen besættes af svenskerne under oberst Ascheberg.

1658 De allierede danske, brandenborgske og polske tropper under kommando af kurfyrsten Friedrich Wilhelm af Brandenborg belejrer Sønderborg.
Den 14. December indtages byen og slottet.

23. December holder kurfyrsten krigsråd på Rådhuset.

1659 forsøgte svenskerne at generobre Sønderborg, de blev slået tilbage og slottet blev i de allieredes besiddelse indtil freden 1660.

1661 17. April konfirmerer hertug Christian Adolph byens privilegier.

1665 »Onsdagen efter 27. Søndag i Trinitatis brændte det skønne forværk eller Ladegård ved Sønderborg med korn og køer slet i aske.«

1666 brændte St. Jørgensgade. Pontoppidan skrev i »Theatrun daniae« p. 242: »Den 27. Novem, ber, på hvilken Dag man holdt Bod, og Bede, dag, blev ved en ulykkelig Ildebrand en hel Gade i denne By lagt i Aske og en Mængde Indbyggere blev derved sat i stor Armod«. — Derfra Benævnelsen »e bræ'nd Ga'«.

1667 må Hertug Christian Adolph på grund af økonomiske vanskeligheder afstå Sønderborg slot og len til den danske krone. En kongelig amtmand indsættes: Henning Reventlow til Hemmelmark (1667-75).

1668 Kong Frederik III. hyldes i Sønderborg.

1669 Hertuginde Anna, født Grevinde af Delmenhorst, enke efter hertug Johan Christian, bisættes 28. Januar i gravkapellet på Sønderborg. Hun døde under et besøg i Weimar den 12. december 1668.
9. Maj konfirmerer Frederik III. byens privilegier. Løve-Apoteket i Sønderborg oprettes med Frederik III. privileg af 4. August 1668.

1675 — 1716 virker de augustenborgske hertuger som Kgl. Guvernører over Sønderborg og Als.

1681 Sønderborg Skipperlaug nyordnes. De nye artikler konfirmeres af Hertug Ernst Günther af Augustenborg.

1689 18. Januar: Hertug Ernst Günther af Augustenborg dør og bisættes i Gravkapellet på Sønderborg.

1697 udsteder borgmester og råd en ny skole, ordning. Skolen deles i en »latinsk« og en »stor tyske Skole« med tre lærere, en rektor, en kantor og en skrivemester.

1698 giver Christian V. Sønderborg By en ny Politiforordning. —
Byen har 528 Familier, ca. 2500 Indbyggere.

1700 10. Februar: Frederik IV. stadfæster byens rettigheder.

1706 bygges Sakristiet ved St. Marie Kirke; en gave fra pensionarius Hans Paulsen på Gammelgård.

1714 Hertug Frederik Wilhelm af Augustenborg, dør den 3. Juni, bisættes på Sønderborg.

1716 udnævnes Kgl. generalbygmester v. Platen til amtmand i Sønderborg.

1717 »den 24. Juni ankom vores nye amtmand v. Platen med sit folk til slottet.«

1718 — 20 ombyggede v. Platen Sønderborg slot og indrettede en del af det til amtmandsbolig. Ombygningen kostede staten 8 118 Rdlr. og 14087 alen egetømmer fra kongens skove. v. Platen døde i embedet 1732.

1726 2. Januar: Enkehertuginde Sophie Amalie af Augustenborg, Hertug Frederik Wilhelms enke, sælger Ernst Günthers Palæ i Sønderborg til Grevinde Ulrikke Antoinette v. Ahlefeldt til Langeland og Rixingen.
Grevinde v. Ahlefeldt sælger kort efter palæets store have til kunst- og handelsgartner Peter Vothmann.

1727 udstedes en ny skoleforordning for Sønderborg.
Sønderborg Handskemagerlaug oprettes og privilegeres.

1731 26. Oktober: Christian VI. konfirmerer Sønderborg Bys privilegier.

1732 Efter Amtmand v. Platens død udnævnes hertug Christian August af Augustenborg til guvernør over Sønderborg og Als. Han dør i embedet 1754 og bisættes på Sønderborg slot. Sønderborg privilegerede Skyttelaug nyordnes.

1739 sælger Grevinde Ulrikke Antoinette v. Ahlefeldt Ernst Günthers Palæ til generalmajor greve Ph. D. v. Tramp.

1740 bygger kirken en ny Skole, som byen overtager 1752.

1747 17. April konfirmerer Frederik V. byens privilegier.

1749 fødtes maleren professor Christian August Lorentzen i Sønderborg. Han døde i København 1828.

1750 23. November får Sønderborg Rebslagerlaug kongelige privilegier.
Kong Frederik V. besøger Sønderborg.

1751 Blegen i Sønderborg privilegeres.
Greve v. Tramps arvinger sælger Ernst Günthers Palæ ved offentlig auktion. Apoteker P. Paulsen, Sønderborg, får tilslaget med 1700 Rdlr.

1754 Hertug Christian August af Augustenborg dør og bisættes på Sønderborg.
Heinrich VI., greve af Reuss, Herre til Plauen, kammerherre, indsættes som guvernør og bliver i embedet indtil 1765.

1755 »Blåtårn « ved slottet (Christian II. Tårn) nedbrydes.

1757 Mathias Pechmann anlægger et skibsværft ved Sønderborg (senere Hauschilds Værft).

1764 Kongen overlader Sønderborg slot og len til Hertug Frederik Christian I. af Augustenborg.

1769 er Indbyggerantallet i Sønderborg 2692.

1777 — 84 Amtmand Niels de Hofmann.

1784 — 90 Amtmand Nicolaus Otto Friherre v. Pechlin.

1790 — 1803 Amtmand Johann v. Döring.

1794 13. November dør Hertug Frederik Christian I. af Augustenborg og bisættes i kapellet på Sønderborg.

1795 Sønderborg handelsflaade bestaar af 67 skibe med tilsammen 1346 C. Lstr.

1803—05 amtmand Kai Werner v. Ahlefeldt.
Byens indbyggere: 2761.

1805—18 amtmand kammerjunker Fr. A. v. Linstow.

1806 ophæves den gamle latinskole.
Byens handelsflaade har 136 Skibe med 2786 C. lstr. — 25 skibe gik i udenlandsfart.

1814 Hertug Frederik Christian II. dør paa Augustenborg og bisættes i kapellet paa Sønderborg.

1817 anlægges den nye kirkegaard.

1818 — 30 amtmand kammerherre Christian Frederik v. Krogh.


1820 grundlægges Sønderborg Bys Sparekasse af et konsortium. 1884 blev den overtaget af kommunen.

1830 — 36 Amtmand Ernst Greve Rantzau.

1835 Oehlenschlæger gæster Sønderborg. Her skrev
han sit digt om slottet.

1836 — 43 Amtmand Christian v. Stemann.

1837 Raadhuset bygges om.

1843 Skibsbygger Hans Heinrich Hauschild køber det af Pechmann 1757 anlagte skibsværft.
13. Januar dør hertuginde Luise Auguste (Frederik Christian II. Enke) og bisættes i kapellet paa Sønderborg.
Amtmand kammerherre Baron v. Plessen, indtil 1846.

1845 Byens Indbyggerantal: 3299.

1846 — 50 Amtmand Kammerjunker G. W. Johannsen.

1848 Slottet var Lazaret og Hovedvagt under Tre-årskrigen.
Wilhelmineskolen indrettes til Lazaret.

1849 7. Februar: Mindestøtten paa kirkegården over Danske, Svenske og Nordmænd, faldne 1848, indvies.
5. Juni blev Sønderborg bombarderet af forbundstropperne.
Oberst Ræder, Chefen for 10. Bataillon, anlægger Strandvejen fra slottet til Kongevejen.

1850 udnævnes Kammerherre E. S. E. Heltzen til amtmand, afsat 28. september 1864.

Hilmar Finsen borgmester i Sønderborg.

1851 får byen ny gadebelysning (Petroleumslamper).

1852 inddrages Sønderborg Slot af den danske krone.

Apoteket indrettes i den nuværende bygning (Perlegade 4).

1854 31. Juli: Obelisken over treårskrigens faldne ved hovedindgangen til kirkegården indvies.

1856 Kong Frederik VIIs Bro indvies 21. September.

1857 Kong Frederik VII. inspirerer den nye bro den 27. Oktober.
Gasværket anlægges af et aktieselskab.
Borgerforeningen stiftes.

1859 Chausseen til Flensborg bygges.

1860 St. Jørgens Hospital opføres efter tegning af professor Vinstrup.
Byens indbyggerantal er 3897 med garnisonen (7. Bataillon), der lå på slottet.
Frederik VII. og grevinde Danner gæster Sønderborg et par uger.
Sønderborg By køber hovedgården Sønderborg Ladegård af statskassen for 180 000 Rdlr.

1861 17. Maj indvies Frederik VIIs skydebane ved Strandvejen.
17. Juni bliver Frederik VII. skyttekonge i Sønderborg Skyttelaug.

1862 oprettes en realskole i Sønderborg.
Sønderborg Handelsflåde består af 92 Skibe med 2586 C. Lstr.
Bjørnstjerne Bjørnson opholder sig i Sønderborg fra 8. Oktober 1862 til midt i januar 1863 som borgmester Finsens Gæst.

1863 afholdes et stort skyttestævne i Sønderborg.

1864 7. Februar: Om Aftenen indtræffer de første danske Soldater på tilbagetoget fra Dannevirke.

Natten 2. — 3. April bombarderes byen fra Gammelmark batterierne. rådhuset, Ernst Günthers palæ og mange huse i den sydlige bydel brændte. Slottet fik flere træffere, dog uden at tænde.

2. April: Om eftermiddagen slog en granat ned i en kolonne af 16. Regiment, der marcherede i Lille Rådhusgade, lige ved rådhuset, og dræbte og sårede 28 Mand af 4. kompagni.
Et granitkors i asfalten betegner stedet.

22. — 24. Marts: Kong Christian IX. besøger Sønderborg, den 23. Marts aflagde han sit besøg i Dybbølstillingen (skanse II). Kongen boede hos borgmester Finsen. Under Krigen var en Del af Slottet indrettes som Lazaret.
29. Juni, efter overgangen til Als, besættes Sønderborg af prøjsiske tropper.
Borgmester Finsen afskediges.

1865 Rådhuset genopbygges efter branden.

1866 22. Marts: Det nye Rådhus indvies.
Den prøjsiske Fæstning Sønderborg Dybbøl bygges.

1867 Højhedsretten over Sønderborg Slot overdrages til hertugen af Augustenborg.
Slottet bliver kaserne for prøjsisk infanteri og fæstnings-artilleri.
Laugstvangen for Håndværket ophæves.

1869 bygges »Hertug Frederik-Skolen«.

1870 Brohovedet ombygges og armeres.
Sønderborg er stærkt belagt med prøjsisk militær under den franske krig.
1871 Den gamle Amtsret-Bygning opføres ved Siden af Apoteket.
Slottet bliver kaserne for III. Bataillon Füsilier- Regiment Nr. 86.
Indbyggerantal: 5474 (med Militær).

1875 — 79 Landråd v. Magdeburg.

1877 Holger Drachmann besøger Sønderborg (Hotel »Alssund«). Her skrev han sin Bog »Derovre fra Grænsen«.
15. September oprettes Sønderborg frivillige Brandværn.

1879 — 1912 Landråd Adolf v. Tschirschnitz, +1912.

1880 Sønderborg privilegerede Skyttelaug ophæves.
Indbyggerantal: 5829.

1881 oprettes Borgerforeningens Skyttelaug.
Gasværket overtages af kommunen.

1883 Fæstningen Sønderborg-Dybbøl nedlægges og desarmeres.
Kirketårnet bygges (Arkitekt Prahle, Flensborg). Tagrytteren på kirken ombygges. Kirken får tre nye klokker.

1884 Kommunen overtager den 1820 oprettede sparekasse (Sønderborg Bys Sparekasse).

1885 Indbyggerantal: 5266.

1888 afholdes den første Kredsringriderfest i Sønderborg.

1890 afholdes de tyske Kejser-Manøvre ved Sønderborg.

1893 — 94 Amtssygehuset bygges.

1895 Natten til 18. August brænder de store lader ved Sønderborg Ladegård.

1897 — 98 anlægges Byens Vandværk.

1898 Amtsbanerne på Als indvies.
I oktober sank en del af pontonbroen under en stærk storm.